Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Variationer for støjskærme

​Du kan kombinere flere typer af støjskærme og opnå et godt resultat

Når en støjskærm skal opsættes, kan der være mange krav og behov at tilgodese. Fysiske rammer på strækningen, hvor skærmen skal op, kan også være afgørende for, at mange har et ønske om at kombinere forskellige typer af skærme. Hos DAV NORDIC tilbyder vi projektspecifikke løsninger. Vi har en lang række produkter, hvor ét af de krav vi stiller til alle vores produkter, netop er kombinationsmuligheder. Derfor er tilpasning af støjskærme til dit anlægsprojekt en helt naturlig del af vores forretning.

​Inspiration til muligheder

  • For mange er udsyn og høje støjdæmpningsegenskaber to krav, der er ufravigelige. I sådanne tilfælde vil en kombination imellem [absorberende støjskærme] og [transparente støjskærme] være oplagt
  • Dekoration af absorberende skærme med fx lameller/ træespalier af lærk
  • Tætning til andre konstruktioner (fx bro, bygning eller støjvold) kan laves på en måde, hvorpå overgangen er naturlig og integrerbar i eksisterende konstruktioner, og samtidig ikke lader støjen passere
  • I nogle situationer kan en dør eller port være nødvendig at bygge ind i støjskærmen. Vi leverer altid døre eller porte efter dit ønske
  • Har du et ønske om at beplante skærmen, kan vi forberede overfladen med et net, hvilket gør at planterne kan klatre op.

​Tilpasning af udseende så det enten passer ind i omgivelserne eller skiller sig ud

Kombination af forskellige kassette-typer

Det kan i mange tilfælde være en god idé at kombinere transparente og absorberende kassetter for at imødekomme alle behov. Det giver det bedste fra to verdner: støjreduktion og bevaring af udsyn. Det giver også nogle muligheder for at skabe nogle støjskærme med et unikt udseende, der nærmest bliver skulpturelle.

Et eksempel på dette er den unikke støjskærm på Fredericia Havn, som kan ses her

Dekoration med trælameller/ træespalier

At dekorere din støjskærm med lameller af træ er en populær løsning. Ikke alene, fordi løsningen på smukkeste vis integrerer det organiske med det industrielle, men også fordi løsningen er med til at forebygge hærværk på skærmen i form af graffiti. En overflade med fremspring er ikke nem at male på.

Se et eksempel på brugen af trælameller her.​

​Lydtæt tilslutning til eksisterende konstruktioner og terræn

Støjskærme monteres ofte i forbindelse med noget eksisterende, hvad end det er en bygning, terræn, bro eller lign. I disse tilslutninger er det særlig vigtigt at sikre, at der skabes en lydtæt tilslutning. Dette gøres via inddækninger, som fx kan bestå af neopren. 

Dette var løsningen i et projekt i Albertslund, se mere her.

Døre og porte

Det kan være nødvendigt at montere enten en dør eller en port i en støjskærm. Dette gøres for at få hurtig adgang til den modsatte side af skærmen. Det kan fx være for at komme til tekniske installationer på bagsiden, for at få adgang til et overløbsbassin eller som en flugtdør. En anden løsning på disse behov kan være at lave et overlap mellem to støjskærme, så der kommer en åben passage, men hvor den støjdæmpende effekt ikke forsvinder. Dette gøres blandt andet ved ledninger og kabler i jorden.​

Se et eksempel på en beplantet støjskærm her

​Beplantning

For nogle, er en beplantet støjskærm en måde at opnå en skærm, der med tiden er en integreret del af omgivelserne. Det giver mulighed for at opnå et andet udtryk end en klassisk støjskærm, og udtrykket kan variere alt efter valg af planter. Der er dog i starten et højere vedligeholdelsesniveau ved beplantede skærme, da planterne kræver ekstra fokus for at få fat.

Se et eksempel på en beplantet støjskærm her.

Kontakt DAV NORDIC og få en snak om mulighederne for kombinationsløsninger og tilpasning af dit anlægsprojekt.​

Skal vi tage en dialog?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om netop din opgave. 

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".