DAV NORDIC har for Barslund leveret og monteret en ca. 2 km lang støjskærm ved Bramdrupdam i Kolding. Støjskærmen var den hidtil højeste i Danmark tilbage i 2019 og på store dele af strækningen er den helt op til 7 meter. Den skal reducere støjen fra den Sønderjyske Motorvej mod boligområder i Bramdrupdam.
Du er her: Forside -> Cases -> Støjskærm i Kolding
DAV NORDIC har for Barslund leveret og monteret en ca. 2 km lang støjskærm ved Bramdrupdam i Kolding. Støjskærmen var den hidtil højeste i Danmark i 2019 og på store dele af strækningen måler den helt op til 7 meter. Den reducerer støjen fra den Sønderjyske Motorvej mod boligområder i Bramdrupdam.
Støjskærmen er monteret på til- og frakørselsrampen ved Bramdrupdam på Sønderjyske Motorvej. Projektet var så stort, at det med jordarbejde og støjskærmsmontage nåede op på flere tusinde mandetimer. Iflg. Vejdirektoratet vil støjskærmen ikke løse alle støjgener, men netop højden på skærmen er valgt for at få en god effekt. Der blev afholdt møder med beboerne, hvor der har været lytteposter sat op til gengivelse af lyd før og efter støjskærmen.
Projektchef fra Barslund, Johan Laursen udtaler om samarbejdet med DAV NORDIC: ”Vi har haft et godt samarbejde med DAV NORDIC både i projekteringsfasen og i udførelsen. De har været proaktive, og jeg har stor tillid til deres folk.” Støjskærmen stod med en 6 ugers udskydelse i forhold til den første tidsplan klar den 31. januar. Skærmen er af typen 2B og består af perforerede aluminiumskasetter med lyddæmpende isolering. Som afslutning monteres der espallier.
Montagen af den høje skærm har fordret, at DAV NORDIC i samarbejde med BSV Krantilbehør har udviklet et specialværktøj, så 4 støjskærmskasetter kan monteres ad gangen. Det minimerede antallet af løft i højden med 75%. Derudover er de 7 meter høje støjskærmssøjler monteret med en fjernstyret løftekrog, således at løftestroppen slipper den færdigmonterede søjle med et enkelt tryk på fjernbetjeningen.
Logistikken omkring adgangsforholdene har været udfordrende. Store dele af skærmen er monteret på en arbejdsvej, som er etableret på bagsiden af skærmen. Med en presset tidsplan og rigtig mange folk på opgaven, har det været en stor styringsopgave. Bygherren er Vejdirektoratet og Kolding Kommune.
DAV NORDIC leverede for første gang i Danmark Naturawall Støjskærm. Skærmen blev opført på den nye omfartsvej syd om Aalborg.
Sjælsø Skydebane er blevet lyddæmpet med 41.000 lydbafler leveret til Forsvaret over 4 måneder i 2018. Resultatet er en kæmpe succes. Lyden er dæmpet betydeligt,…
DAV NORDIC har for Barslund opsat en 500 meter lang støjskærm langs rute 11 i Ribe. DAV NORDIC har stået for både design og montering.
DAV NORDIC leverede en unik støjskærm med flere funktioner til Fredericia Havn. Med fundamenter placeret 20 meter under terræn og en højde på 10 meter…