Vi tilbyder alt fra prisbevidste stålmaster til eftergivelige aluminiumsmaster og designmaster.
Du er her: Forside -> Master
Vores masteafdeling er spredt ud over landet med kontorer i Frederikssund, Bjæverskov og Silkeborg. På vores lagrer har vi et stort udvalg af lagerførte modeller til omgående levering. Kombineret med vores varerute, der servicerer hele landet på ugentlig basis, garanterer vi altså hurtig leveringstid.
Er det i stedet en specialfremstillet mast du mangler til din idé eller projekt er du også kommet det rigtige sted hen. Vi mener det når vi siger Danmarks bredeste sortiment. Tag et kig i oversigten over alle de forskellige typer af master vi leverer ved DAV NORDIC herunder.
Siden år 1928 har DAV NORDIC leveret sikkerhed til vejene. I over 70 af disse år har også master været en del af vores forretning. Disse mange års viden og erfaring har gjort os til eksperter på området. Den udfordring du står overfor i dit maste projekt, er der stor sandsynlighed for, at vi har oplevet før og dermed også kender en løsning på. Det gør os til en stærk samarbejdspartner i de situationer, hvor master er nødvendige.
Filtrér produktliste efter behov.
DAV NORDIC leverer koniske stålmaster som passer til alle lokationer. De giver et simpelt udtryk, samtidig med at de er funktionelle og kan designes så de passer specifikt til situationen. Alle koniske stålmaster er forsynet med en låge samt c-skinne til sikringsindsats og leveres enten med fodflange for betonfundament eller til nedgravning.
Cylindriske stålmaster er en klassisk mast til belysningsarmaturer. Masten har samme diameter i hele dens højde, og giver dermed et roligt og enkelt udtryk. Cylindriske stålmaster har mulighed for både topmontering af armaturer eller de kan leveres forboret til en arm til lysarmatur.
DAV NORDICs aluminiumsmaster har store anvendelsesmuligheder og kan blandt andet bruges på gågader, ved vejstrækninger og på parkeringsarealer. Aluminiumsmasten er en klassisk mast, der kan udformes stort set som ønsket. Aluminiumsmasterne kan leveres lakeret i valgfrie RAL-farver med muligheden for anti-sticker og anti-graffiti behandling. Overfladebehandlinger, enten lakering eller anodisering, er med at til at forlænge levetiden og nedbringe driftsomkostningerne.
DAV NORDICs kameramaster kan både leveres i cylindrisk, konisk og bertlet udgave, så du kan få det udtryk og den funktion du søger. Vores kameramaster anvendes især i områder, hvor der kræves CCTV, altså hvor der kræves overvågning som adgangskontrol.
MILDEWIDE masterne er tegnet af den prisvindende designer Knud Holscher og udgør en serie af vejudstyr som både har et unikt design, høj sikkerhed og en effektiv funktionalitet. MILEWIDE serien består af master, der kan anvendes til både belysning, signallanterner og skilte.
Protec Pole er fremstillet i varmforzinket stål i henhold til DS/EN ISO 1461 og er CE-mærkede ud fra belastningsberegninger i henhold til EN 40-3-3, hvormed de kan holde til de danske vejr- og vindforhold. Ydermere er de CE-mærkede i henhold til EN 12767 som eftergivelige i HE-70 C S NS BD-klassen.
SECURIMAT master fra DAV NORDIC er den perfekte løsning, i områder med høj risiko for kollision mellem biler og master. De ligner vores almindelige koniske stålmaster, så helhedsindtrykket bevares. Disse master kan dog noget helt andet end de klassiske koniske stålmaster. De højner nemlig trafiksikkerheden, hvis uheldet er ude. Masterne er designet sådan, at de ved påkørsel ikke forlader fundamentet. Det betyder, at de nedbremser bilen enten helt eller delvist uden at skader andre i området (ved fx løst flyvende mastedele). SECURIMAT master er HE-70 godkendt, hvilket gør at masten kan anvendes på alle veje op til 70 km/t.
Oktogonalkoniske stålmaster- eller med andre ord den ottekantede stålmast, fra DAV NORDIC er eftergivelige, hvilket gør den praktiske at anvende langs veje, i rundkørsler eller ved lyskryds. Den store fordel ved disse eftergivelige master er, at de kan være med til at redde liv og generelt sikrer en højere trafiksikkerhed, for både bilister og bløde trafikanter.
Vores stålmaster til signalanlæg er produceret i galvaniseret stål i henhold til EN 1461, så de kan holde til de danske forhold. Vi ved, at de kan holde til vejr og vind og dermed garanterer vi lang levetid. Derudover kan de leveres med en toplak, der er både anti-sticker og anti-graffiti, så de holder sig pæne og ikke kræver meget vedligehold.