Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Glæde over støjskærm ved Holbækmotorvejen

DAV NORDIC A/S har leveret 790 m støjskærm på Allingevej ved Holbækmotorvejen, og støjgenerne formindskes betragteligt. Borgerne har efter års kamp fået den støjskærm, som de har kæmpet for.

Borgerne på Allingvej har i årevis kæmpet for at få kommunen og senest Folketinget til at anerkende, at støjgenerne fra Holbækmotorvejen og den nye Ringstedbane er et samlet problem. Det lykkedes i 2016, hvor Folketinget afsatte godt 19 millioner kroner til en 790 m lang støjskærm. Støjskærmen er nu opført og udført i 4 etaper, hvoraf den sidste netop er afsluttet.

Barslund roser DAV NORDIC

Formand, Jørn Thomsen fra Barslund udtaler om samarbejdet med DAV NORDIC: ”Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med DAV NORDIC. Der har været en god fælles forståelse for projektet og for at nå i mål. Alle aftaler er blevet overholdt – også de mundtlige, og vi har i fællesskab håndteret de ekstra sikkerhedsregler, der er ved at arbejde tæt på banen. Hele projektet er udført som dagsarbejde og på et meget smalt arbejdsområde - ingen vejbane måtte inddrages. Kun nødsporet kunne anvendes, men vi er kommet i mål, og vi er glade for det fælles resultat, vi har nået.”

Betragtelig støjdæmpning

Udregninger viser, at støjskærmen vil medføre en mærkbar nedsættelse af trafikstøjen, og at antallet af boliger, der er stærkt støjplagede, vil falde markant. Ifølge de beregninger, der blev lavet i sin tid, vil støjdæmpningen i forreste husrække ligge på cirka 5-7 dB og på cirka 2-4 dB i en stor del af det øvrige boligområde.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".