Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

DAV NORDIC leverer igen til Kalundborgmotorvejen

​​Anden etape af Kalundborgmotorvejen, som omhandler anlæg af motorvej syd om Regstrup, får støjskærm, autoværn og paddehegn fra DAV NORDIC. Strækningen er på 6,5 km og indeholder ramper, der forbinder lokalområdet med motorvejen.

Den nye strækning skal åbne for trafik i 2019 og blive en 4-sporet motorvej. Den erstatter en motortrafikvej og på dele af den nuværende strækning en tosporet landevej. Den nye strækning forlænger den eksisterende motorvejsstrækning, så den samlet bliver på 13,5 km.

Støjskærm monteret med kørende trafik

Montage af støjskærmen foregik imens Skovvejen var i drift, så styring og timing har været essentielt.

Udført: 2018-2019​

MJ Eriksson A/S er totalentreprenør på Kalundborgmotorvejens etape 2, og projektleder, Arno Hjord Petersen udtaler om projektet: ”Vi har fra starten haft en god dialog med DAV NORDIC, og projektet er blevet styret godt og professionelt. Der var på et tidspunkt brug for en opmanding på projektet, og det leverede DAV NORDIC, så tidsplanen kunne holde. Det er jeg meget tilfreds med.”

Godt arbejdsmiljø

Der er monteret paddehegn på dele af strækningen, og det er udført efter samme principper som pilotprojektet ved Holstebromotorvejen. Der anvendes aluminium i stedet for varmgalvaniseret stål, og det reducerer de tunge løft betragteligt og sikrer et bedre arbejdsmiljø.

DAV NORDIC har leveret

DAV NORDIC har både leveret til etape 1 og 2 på Kalundborgmotorvejen. Til etape 2 er der leveret 405 m støjskærm, 1.200 m autoværn og 200 m paddehegn.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".