Parallel med Køge Bugt motorvejen etablerer Banedanmark en højhastigheds jernbane, der skal køre fra København til Ringsted. DAV NORDIC har indgået aftale med Züblin A/S om en lang række produkter til entreprisen TP40.
Miljøhensyn højt prioriteret
Af miljøhensyn ønsker man at lastbiltrafikken mindskes og erstattes af jernbanetrafik. Derfor etableres der en højhastighedsbane, som skal stå klar i 2016. Forventningen til jernbanen er, at den skal afvikle 5 godsbanetog i timen. Det vil give en stor miljøforbedring, og derfor er det et højt prioriteret projekt.
Züblin A/S er godt tilfredse med DAV NORDIC
Projektchef fra Züblin A/S, Christian Spang-Thomsen siger om grunden til, at de valgte DAV NORDIC til projektet: ”DAV NORDIC har et godt renommé, og vi kender dem fra mange andre projekter. De leverer et godt stykke arbejde, er til at stole på, og så har de konkurrencedygtige priser.
Dertil kommer, at de kunne levere alle dele til leverancen, så vi ikke skulle entrere med flere”.