Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Ingen fortjener at få kræft

Det er vigtigt at sætte fokus på organisationen Kræftens Bekæmpelse.

Organisation forsker i bekæmpelsen af kræft, samtidig med at de yder støtte til kræftpatienterne og deres pårørende.

Hos DAV NORDIC støtter vi kræftens bekæmpelse – også til årets landsindsamling 2021.  Det valg har vi taget, da vi deler samme ønske: En verden uden kræft.

2 personer fra vores organisation har valgt anonymt at stå frem og fortælle om deres erindringer med kræft og hvordan det har påvirket deres liv.

Det er stærke beretninger, vi håber, at du har lyst til at læse.

A​nonym medarbejder A:

Den 24. august 2014 er en dag jeg for altid vil huske….

Jeg var 39 år og havde 2 børn på henholdsvis 3 og 7 år.

Min mand og jeg sad hos lægen, da jeg fik at vide, at jeg havde kræft.

Der opstod komplikationer ved min første operation og jeg blev genopereret bare 24 timer efter. Det resulterede i en indlæggelse på 15 dage.

En dag sagde min lille dreng på 7 år:

”Mor, jeg er bang for at du skal på sygehuset igen, for så tror jeg ikke at du kommer hjem”.

Kort tid efter jeg kom hjem, begyndte min kemobehandling.

Min kemobehandling skulle have varet 3 måneder, men varede i stedet 8 mdr.

Så jeg fejrede min 40-års fødselsdag, med at få min sidste kemobehandling.

Jeg spurgte en dag min mand:

”Har du nogensinde tænkt på, at jeg kan dø af dette her”?

Til det svarede han:

”Nej, for det har lægen ikke sagt til os”.​

​​

Anonym medarbejder B:

Jeg var 17 år da min far døde. Min far fik konstateret kræft, da jeg var bare 9 år gammel.

”Jeg troede, som så mange andre børn, at min far var udødelig. Lige indtil han pludselig ikke var”.

Da jeg var 17 år gammel, kørte min far galt med min lillesøster og jeg i bilen. Vi kørte 80 km/t på en landevej, hvor vi kørte direkte ind i en anden bil. Jeg havde ikke nogen nakkestøtte i, men slap heldigvis kun med skrækken.

Det var den samme aften min far fortalte mig, at han var syg igen. Lægerne havde fundet intet mindre end 5 metastaser i hans hoved - og at han af den grund faktisk slet ikke måtte køre bil.

Der gik mindre end et år fra ulykken, til min far sov ind.

De sidste ord

Vi havde få dage forinden besøgt min far, men denne dag var anderledes.

Han kunne ikke længere snakke.

Tankerne gik på alle de ting, han ikke nåede at sige til os. Jeg vidste han var bange og at han ikke var klar til at sige farvel.

Få dage efter vækkede min mor mig, kl. 4 om natten. Hun fortalte at hospitalet havde ringet. Far var død.

Min far efterlod 5 børn”.​


Alle historier om kræft er vigtige at få fortalt. Hver eneste er unik og hjerteskærende. Ovenstående er to ud af mange, der med deres historie håber at kunne bringe fokus på Kræftens Bekæmpelse. Målet er, at historierne om kræft bliver færre og færre.

Du kan støtte her.​