Træautoværn i harmoni med naturen – DAV NORDIC bringer Tertü-løsninger til Danmark

Når æstetik, bæredygtighed og sikkerhed skal gå hånd i hånd, er det ikke altid en stålkonstruktion, der er den rette løsning. I både Slagelse og Halsnæs Kommune er der i år blevet valgt en mere harmonisk løsning, der matcher omgivelserne: træautoværn fra franske Tertü Equipements, leveret og monteret af DAV NORDIC

  • Ydelse: Træautoværn, forskellige projekter
  • Leverandør: DAV NORDIC A/S

Kontakt

Bendt Nielsen

Projektleder
+45 29 44 61 02

Naturskøn æstetik med indbygget sikkerhed

Autoværn er essentielle for trafiksikkerheden, men i særligt følsomme omgivelser som skov- og kystområder kan traditionelle stålautoværn virke dominerende og æstetisk forstyrrende. Her tilbyder træautoværn en unik løsning, der kombinerer naturligt udtryk med dokumenteret sikkerhed.

Tertüs system består af en massiv stålkerne, der sikrer styrke og slagkraft, omsluttet af FSC-certificeret træ fra europæiske skove. Resultatet er et robust og funktionelt produkt, som samtidig smelter ind i landskabet.

Slagelse og Korsør Kommune: Når værnet bliver en del af naturen

I Slagelse og Korsør Kommune blev der flere steder fjernet eksisterende beton- og træværn og erstattet af det franske Tertü-værn. Det skete bl.a. på en 40 meter strækning i landområdet, hvor landskabet domineres af skov og åbne marker. Valget faldt derfor naturligt på en løsning, der respekterer og forskønner omgivelserne.

Halsnæs Kommune: Funktion og æstetik i maritim kontekst

Halsnæs Kommune har gjort brug af Tertü-autoværn flere steder. Blandt andet ved den trafikerede nedkørsel til Hundested Havn, hvor en ældre løsning med lægterækværk blev erstattet med 140 meter nyt autoværn. Det særlige ved denne opgave var, at der blev brugt varierende styrkeklasser afhængigt af vejens forløb, altså højere klasser i sving og blødere på lige strækninger.

I et nærliggende sommerhusområde i Hundested har DAV NORDIC desuden udført vedligeholdelsesarbejde, hvor man udskiftede slidte træskaller på eksisterende autoværn. Det forlænger levetiden på den oprindelige installation og minimerer behovet for nyproduktion.

Stevns Kommune: Visuel opgradering af eksisterende værn

Ikke alle opgaver kræver en komplet udskiftning. I Stevns Kommune har man valgt at forbedre æstetikken på eksisterende stålautoværn ved at montere halve træskaller udenpå. Autoværnet står langs et gadekær, hvilket var grunden til, at man valgte at gøre udtrykket mere organisk så det passede bedre ind i det landlige og naturlige miljø.

En enkel og effektiv metode til at integrere funktionelle værn bedre i naturrige områder og samtidig vise hensyn til borgernes oplevelse af det offentlige rum.

En løsning til moderne infrastruktur med blik for naturen

Træautoværn som dem fra Tertü vinder frem, fordi de løser en konkret teknisk udfordring, men gør det med respekt for miljø og design. De kræver mindre stål end traditionelle værn og kan dermed også være et bæredygtigt alternativ for kommuner og bygherrer, der ønsker at tænke langsigtet.

DAV NORDIC er aktuelt en af de få, muligvis den eneste, danske leverandør af Tertü-produkter og har derfor opbygget særlig erfaring med såvel montage som produktkendskab.

Vores ambition er at levere løsninger, der skaber værdi. Ikke kun i forhold til sikkerhed og funktion, men også æstetik og miljø. Med Tertü’s systemer kan vi tilbyde noget, der rammer netop det krydsfelt.

Bendt Nielsen, projektleder, DAV NORDIC

Er træautoværn relevant for dit næste projekt?

Løsningen er særligt oplagt i:

DAV NORDIC står klar med rådgivning og montage over hele landet.

Galleri fra projektet

Relaterede cases