Vores overdækningsløsning til el-ladestandere kommer med solceller som en integreret del af konstruktionen. Solcellerne udgør selve taget i overdækningen og spiller derfor en aktiv rolle. Solcellerne projekteres i samarbejde med Solar Polaris, som har mere end 10 års erfaring med at designe og implementerer solceller i konstruktioner.
Overdækningerne tilbyder bl.a. muligheden for at reklamere på flere glatte overflader, hvor der kan monteres skilte med navn, logo, budskaber eller lignende.
Derudover er der indtænkt både afvanding og belysning i konstruktionen. I det ene søjleben er afvandingssystemet skjult, så afvandingen sker uden at det skæmmer den simple konstruktion. Belysning i overdækninger øger trygheden og dermed også brugen af overdækningen. Der er fri mulighed for at montere den ønskede belysning i overdækningen.
Læs mere om vores projekt til Vejdirektoratet, hvor vi leverer overdækninger til nye ladeparker som følge af Infrastrukturplanen 2035.