DAV NORDIC har leveret og monteret 2 x 48 meter H2W3 brorækværk på Bjarkesvej i et projekt gennemført tæt på aktiv jernbane. Opgaven krævede høj teknisk præcision, grundig planlægning og tæt samarbejde med erfarne partnere. Projektet blev udført sikkert, effektivt og uden afbrydelse af togtrafikken.
Du er her: Forside -> Cases -> Sikkert arbejde tæt på sporet – DAV NORDIC leverer brorækværk på Bjarkesvej
Når man arbejder med infrastruktur tæt på jernbanen, stilles der ikke blot skærpede krav til sikkerhed og planlægning. Det kræver også en særlig grad af omhyggelighed, teknisk præcision og samarbejdsevne. Det blev tydeligt på en nylig opgave, hvor DAV NORDIC har stået for levering og montering af nyt brorækværk på en bro på Bjarkesvej.
Der blev leveret og monteret 2 x 48 meter H2W3 brorækværk, men før det kunne ske, skulle både gamle boltgrupper fjernes og kantbjælken repareres. Samtidig foregik arbejdet i nærheden af banen, hvilket betød, at alt arbejde skulle tilrettelægges med ekstra fokus på sikkerhed og adgangsforhold.
Det eksisterende brorækværk var nedslidt og skulle udskiftes. Først skulle de gamle boltgrupper fjernes, og derefter skulle kantbjælken repareres, så den kunne bære den nye løsning. Her blev der indgået samarbejde med entreprenørfirmaet Ommen, som stod for reparation og udbedring af kantbjælken.
Efter reparationen kunne DAV NORDIC bore og lime nye boltgrupper, som blev anvendt til fastgørelse af det nye H2W3 brorækværk. Det var en proces, der krævede præcision og tilpasning på stedet – især fordi broen er placeret direkte over en aktiv jernbanestrækning.
“Det er altid en udfordring at arbejde i nærheden af jernbanen, fordi man opererer under nogle helt særlige forhold. Vi skal tage højde for både sikkerhed, adgang og koordinering med andre aktører i området,” fortæller projektleder Jesper B. Andersen.
På denne type projekter er det afgørende at have styr på sikkerhedsprotokoller og tilladelser, og her var Brdr. Høgh I/S med som samarbejdspartner. SR-leder Brian Høgh blev tilknyttet projektet med ansvar for jernbanesikkerheden. Han udarbejdede og administrerede alle nødvendige sikkerhedsplaner og stod samtidig for korrekt håndtering af potentialudligningen – både ved afmontering og genetablering.
At få styr på potentialudligningen er en teknisk opgave, som ikke blot handler om strøm og kabler. Det er en essentiel del af det elektriske sikkerhedssystem omkring banen, og det må hverken forstyrres eller svækkes under byggearbejde.
Vi arbejder altid med fokus på sikkerhed, men når vi er i nærheden af jernbanen, bliver det ekstra tydeligt, hvor vigtigt det er, at alle ved præcis, hvad de skal. Brdr. Høgh og Ommen har været stærke samarbejdspartnere, og det har været afgørende for, at vi kunne levere en løsning, der både teknisk og sikkerhedsmæssigt er helt i orden Jesper B. Andersen, projektleder ved DAV NORDIC
Jesper B. Andersen, projektleder ved DAV NORDIC
Hele projektet blev gennemført uden afbrydelser i togtrafikken og inden for den fastlagte tidsramme. Det skyldes blandt andet den grundige planlægning og det gode samarbejde mellem alle involverede aktører.
Det er netop i de mere komplekse projekter, at styrken i den tværfaglige koordinering viser sig. Ved at forene teknisk viden med et skarpt fokus på sikkerhedsprocedurer og samarbejdsevne, lykkedes det at gennemføre opgaven med høj kvalitet og uden kompromis med arbejdssikkerheden.
Vil du vide mere om brorækværk og projekter tæt på bane?
Hos DAV NORDIC har vi mange års erfaring med levering og montering af brorækværk – også i komplekse og krævende miljøer, hvor sikkerhed og koordinering er afgørende. Vi tilbyder både standard- og specialløsninger og tager altid udgangspunkt i det konkrete projekts behov.
Har du spørgsmål til vores løsninger, eller ønsker du at sparre med en af vores rådgivere om et kommende projekt, er du altid velkommen til at kontakte os.
DAV NORDIC har leveret og monteret 2 x 48 meter H2W3 brorækværk på Bjarkesvej i et projekt gennemført tæt på aktiv jernbane. Opgaven krævede høj…
Koordination, præcision og effektivitet på motorvej E45. Broautoværn og befæstelser er blevet udskiftet på begge sider af motorvejen.
DAV NORDIC A/S leverer broautoværn til Høje-Taastrup kommunes dengang nye bro. Broen er en 42 m lang skråstagsbro med en 28 m høj bro-pylon. Den…
DAV NORDIC A/S har leveret og monteret 2,8 km DAV H2,W1 broautoværn til Kronprinsesse Marys bro. Broen åbnede den 28. september 2019 og er en…
Banedanmark er i gang med at elektrificere 108 km jernbanestrækning mellem Fredericia og Aarhus samt 148 km mellem Aarhus og Aalborg. Det indebærer, at mange…
DAV NORDIC har leveret sin første ordre til Lynetteholmen. Leverancen omfatter levering og montering af autoværn og brorækværk til en ny vej, som skal håndtere…
Bering-Beder Vejen udgør en del af den nye overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. DAV NORDIC leverede en stor leverance i årene 2021-2023.