Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Silkeborg Motorvejen – et svendestykke for DAV NORDIC

​Fra autoværn til arkitektonisk sanseoplevelse

​Ulrik Toft Marcussen, som er adm. direktør hos DAV NORDIC udtaler: “Jeg betragter Silkeborg Motorvejen som vores svendestykke. Vi er blevet udfordret på en tidligere uset sammensætning af materialer, specielle montagekrav og logistik, der har overgået min vildeste forventning. Samtidig har det været en kæmpe fornøjelse at være med til at skabe denne smukke motorvej, der samtidig er en arkitektonisk sanseoplevelse for trafikanterne og for byens borgere.”

Ulrik Toft Marcussen fortsætter: “Vi har leveret og monteret 75 km side- og midterautoværn, 8 km rækværk, 4 km paddehegn og en sand perlerække af apteringsarbejder, som pryder vejen, og som jeg er stolt over at vi har gennemført til bygherrens fulde tilfredsstillelse.”

Hovedentreprenør meget tilfreds

​Projektchef, Mogens Steen Pedersen fra Aarsleff A/S er meget tilfreds med samarbejdet med DAV NORDIC: ”Vi har samarbejdet med DAV på autoværnsleverancen, på brorækværker og på faunabroerne, og DAV er som altid utrolig professionelle og kompetente. De har gode projektledere, der styrer projektet professionelt, og de har udvist stor fleksibilitet igennem hele projektet, som er et kæmpe plus på så stort et projekt. Samtidig har de stor faglig viden og har bl.a. på faunabroerne været ophavsmænd til udvikling af helt nye løsninger til de lystætte skærme. Det er en stor tilfredsstillelse for os som hovedentreprenør.”

Lysende kunst på krydsende broer

​En af de helt særlige løsninger, der er udviklet til motorvejen er kantinddækninger på de 5 vejbærende broer, der krydser motorvejen. 

Broerne fremstår i mørke som lysende kunstværker, der hænger ned fra himlen, men det er rent faktisk broer, som kan passeres af beboere og andre, der ønsker at komme fra den ene del af byen til den anden uden at skulle entrere motorvejen. Kantinddækningerne består af aluminiumsplader, som i et computergenereret mønster er perforeret med små huller, der danner et helt unikt mønster, som er særligt for hver enkelt bro. Inddækningerne belyses bagfra med LED lys, og lyset fordeles med reflektionsplader, så det fremstår med samme, flotte belysningsstyrke overalt.

Udført: 2014-2016

Den 1. december 2016 etablerede DAV NORDIC et datterselskab i Sverige. ”Vi arbejder hårdt på at komme ind på det svenske marked med hele vores produktprogram. Det har vist sig forholdsvis nemt at komme ind med støjskærme og trafikværn men ikke så nemt at komme ind med autoværn og nogle af de andre produktområder, vi har, men vi fortsætter og har den tid, der skal til for at slå igennem. Vores gode forhold til de store entreprenørvirksomheder gavner os. Ud over Danmark og Sverige har vi en del handel med de andre nordiske lande, som går igennem Silkeborg, og det forventer vi at udvikle, så vi kan etablere endnu en nordisk afdeling,” siger Ulrik Toft Marcussen.

Stabile og erfarne medarbejdere

​DAV NORDIC har flere medarbejdere, der har haft 30 års jubilæum og virksomheden er præget af stabilitet og stærkt teamwork. Man ønsker at levere den bedste løsning og yde den bedste service til kunderne – det er simpelthen grundstenen, der værnes om, og det har ikke været svært som markedsleder at tiltrække nye folk. Ledelsen har i det seneste år haft fokus på at ansætte unge folk, så der opnås et miks af erfarne og unge kræfter med nye idéer, og det har vist sig at være en god strategi.

​​

Kontakt

Adm. direktør Ulrik Toft Marcussen

Tlf. 8682 2900, mobil: 2630 7441

Mail: utm@davnordic.dk

Fotos

1. Adm. Direktør i DAV NORDIC, Ulrik Toft Marcussen

2. Film om internationalt gennembrud på autoværn: http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/realistisk-demonstration-af-dansk-autovaern

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".