Nyt broautoværn fra DAV NORDIC allerede monteret på en lang række broer i Danmark.
DAV NORDIC lancerede i maj måned et helt nyt broautoværn under navnet: ”DAV H2/W2”. Broautoværnet opfylder nye EU krav, er crash testet og CE certificeret og indtager nu i stigende omfang de danske veje og broer.
Fordel ved renoveringsopgaver
Broautoværnet erstatter det tidligere meget anvendte S100 broautoværn. DAV H2/W2 kan som noget helt unikt anvendes ved renoveringsopgaver på broer, hvor der er anvendt S100 broautoværn. Det skyldes, at konstruktionen er opbygget med samme septerafstand og med brug af samme boltedimensioner. Det giver en økonomisk fordel og sikrer en hurtig montage, der understøtter en høj trafiksikkerhed.
Optimal arbejdsbredde
Arbejdsbredden er minimeret, så broautoværnet kan klassificeres med arbejdsbredden W2. Samtidig sikrer et nyt deformationsbeslag at ASI-værdien kan klassificeres til ASI B, uden det påvirker styrkeniveauet. Broautoværnet sikrer et meget kontrolleret forløb efter en eventuel påkørsel, og dermed er der mindre risiko for skade på fører, passagerer og andre trafikanter.