Flere produkter udgør leverancen
Den del af bygningen, hvor DAV NORDIC har leveret og monteret påkørselsværn karekteriseres ved, at være optimeret til det yderste. Ingen overflødig plads er efterladt. Det er derfor vigtigt at beskytte både bygning og gående personer, mod færdsel af køretøjer. Yddervæggene i bygningen er derfor beskyttet af påkørselsværn de steder, hvor det har været påkrævet. Gående personer er på særligt udsatte områder blevet sikret af stål pullerter, lakeret i signalfarverne sort og gul.
Også de højintelligente bagagebånd er indhyllet i truckværn for at beskytte imod påkørsel af babagevogne. Når alle vognene er fyldte med bagage vejer de mere end 10 tons og kan dermed gøre stor skade. Foran båndende, i området, hvor kufferterne håndteres af mennesker, er arbejdsforholdene forbedret ved, at en 15 cm høj arbejdsplatform er monteret. Platformen er specialfremstillet og udført i galvaniseret stål, hvorefter fast gulv er monteret ovnepå. Afslutningsvis er en stødabsorberende gummimåtte pålagt. Medarbejderne opnår dermed både beskyttelse ved at stå ovenpå plateauet og de har tilmed en langt bedre arbejdsstilling under udførslen af deres arbejde.
I bygningens gangarealer benyttes plastikfenderlister, hvis formål er at forebygge skader forsaget af paller (ridser, buler og misfarvninger). I en lufthavn er sikkerhed og vedligeholdelse altid i fokus - også i de områder rejsende ikke har adgang til.
Overordnet har DAV NORDIC leveret 5 forskellige produkttyper til projektet, som alle er indbefattet af kriterierne om en designmæssig lighed med Københavns Lufthavns nuværenede udseende.