Sikkerhed ved motorvejsbroer under byggeri og ombygning

Lige nu er der flere større projekter i gang med at ombygge de danske motorveje. Ombygningerne involverer også broerne, der går over motorvejen, enten fordi der skal etableres nye eller eksisterende skal udvides. Og særligt broerne tilføjer en ekstra faktor til sikkerheden, fordi eventuel koalition med fx bropiller og stilladser giver risiko for alvorlige ulykker…

 
Bragt i Trafik & Veje juni/juli 2025 – Skrevet af Bjørn Lyng, DAV NORDIC A/S

Sikkerheden på motorvejene omkring broerne

Motorvejene er karakteriseret ved høj fart og tung trafik. Der kører både mindre personbiler og meget store og tunge lastbiler og særtransporter. Uheldet ser vidt forskelligt ud alt efter hvilket køretøj, hvor mange der er involveret, hvor høj fart de kommer med og med hvilken vinkel de rammer. Det giver en høj kompleksitet, som sætter krav til, at der er taget højde for de forskellige scenarier, når der etableres sikkerhedsforanstaltninger som trafikværn og autoværn.

Ved motorvejsbroerne bliver pladsen desuden smallere og trang, og trafikken kører tæt op ad bropillerne. Ved etablering og ombygning af broerne vil der også være stilladser og mennesker i området. Hvis der sker et uheld ved broen og køretøjet rammer fx stilladset kan konsekvenserne blive katastrofale. Broen kan risikere at styrte sammen og skade bilister der kører både under og over broen samtidig med faren for de arbejdere, som opholder sig på byggepladsen.

I dag når der arbejdes på motorvejene og broerne, stilles der midlertidige trafikværn op mens arbejdet pågår, for at give plads til at udføre arbejdet samtidig med at passe på arbejderne. De midlertidige trafikværn er typisk af beton med styrkeklassen T3, som er testet op til en lastbil på 10 tons med 70 km/t og en påkørselsvinkel på 8°. Dermed er der ikke taget hensyn til større lastbiler, som der bliver i den permanente løsning, der opsættes når byggeriet er færdigt, hvor et H2 eller et H4b autoværn typisk anvendes. Et andet element i ligningen er fartgrænsen. Den sættes ved vedarbejde på motorvejen til 80 km/t for personbiler, men forbliver uændret for lastbiler. Det giver mening for en 10 tons lastbil, men hvad sker der, når en tungere lastbil rammer trafikværnet med 70 km/t med en påkørselsvinkel på 20°?

Principper for at skabe optimal sikkerhed

Når motorvejsarbejde skal udføres ved broer, er det essentielt at bygherre, entreprenør og rådgiver tager højde for ovenstående sikkerhedssituation, og at de risici, der er i området imødekommes. Derfor er der sikkerhedsprincipper, som skal være en del af et hvert autoværnsprojekt. Det gælder følgende:

• Valg af korrekt autoværnstype herunder dets styrkeklasse, udbøjning og placering
• Korrekt forankring og overgangsdetaljer
• Afstand og frizone – arbejdsbredde

Derudover er det altid et krav, at de relevante standarder for autoværn og trafikværn overholdes.

Valg af autoværn: typer og placering

For at skabe optimal sikkerhed omkring motorvejsbroer under og efter byggeriet, er valg af trafikværn og autoværn samt placeringen essentiel. Værnet skal vælges ud fra trafikforholdene og konsekvensen ved en eventuel afkørsel fra vejbanen.

For at vide om trafik- og autoværn har den ønskede effekt er de testet grundigt forud for godkendelse. Dette sker ved såkaldte kollisionstests eller crashtests, hvor der anvendes forskellige typer af køretøjer. Køretøjet kører ind i autoværnet med en bestemt fart og vinkel, og der måles, hvordan autoværnet absorberer kraften, og om det styrer bilen sikkert væk. Der måles bl.a. på: Hvor meget autoværnet udbøjer (deformation), hvordan bilen bliver bremset og drejet væk, og om der er risiko for alvorlig skade på bilens fører (ofte målt med crash test-dummies). ASI-værdien anvendes til at måle den påvirkning, chaufføren af køretøjet oplever under påkørsel af autoværnet. Populært sagt: ”Hvor farligt er det at påkøre det pågældende autoværn?”

Testen giver den nødvendige information til at vælge den rigtige type af autoværn til de konkrete forhold.

Ved valg af autoværn skal der kigges på type af autoværn. Skal det være af stål eller beton. Derudover er det vigtigt, at styrkeklassen passer til forholdene. Styrkeniveauet angiver systemets evne til at tilbageholde køretøjet ved påkørsel.

Frizone og arbejdsbredde

Arbejdsbredde er en målestok for deformation af autoværnet ved en påkørsel. Det er sædvanligvis betragtet som hovedparameteret, når der skal beregnes nødvendig friområde bag autoværnssystemet, så det fx kan beskytte en fast genstand.

Arbejdsbredden er beregnet som afstanden fra systemets forside inden påkørsel til den maksimale deformering af systemets hovedkomponenter inklusive systemets bredde efter påkørsel med et tungere køretøj.

Kravene til autoværnet er defineret i den europæiske standard DS/EN 1317. Autoværnet skal testes og klassificeres i forskellige arbejdsbreddeklasser. Du skal sikre mindst så meget fri plads bag værnet, som arbejdsbredden kræver – og helst lidt ekstra som sikkerhed.

Udfordringen opstår ofte på strækninger, hvor pladsen er trang, og der er placeret faste genstande, hvilket ofte er gældende ved broer på motorveje. Særligt under opbygningen eller udvidelsen af broerne skal der være plads til stilladser, materialer, maskiner/køretøjer og arbejderne på byggepladsen.

Der er ikke en universel løsning, da hvert projekt er unik. I stedet er det vigtigt at følge en række retningslinjer:

1. Forstå arbejdsbredden
   • Arbejdsbredden opdeles i 8 arbejdsbreddeklasser (W1 til W8), som angiver hvor meget autoværnet maksimalt må bevæge sig bagud ved en testkollision. Fx anvendes W1–W2 ofte i byområder, på broer eller steder med meget lidt plads bag autoværnet. De er typisk stive værn (f.eks. beton).
2. Beregn og hold frizone fri
   • Frizonen skal være mindst lig med den valgte værntypes arbejdsbredde og være helt fri for faste genstande, skråninger, master eller skarpe kanter. Hvis der ikke er plads nok, må man bruge værn med lavere arbejdsbredde (fx W2/W3, som deformerer mindre). Man kan også vælge stivere systemer (fx betonværn) eller beskytte genstanden separat, fx med påkørselsdæmpere eller ende terminaler.
3. Koordiner med øvrige installationer
   • Sørg for at placere master, skilte og rækværk uden for frizonen, eller fastgør dem, så de ikke udgør en fare. Ved broer er det vigtigt at koordinere med broingeniørens geometri og statik.

Anbefalinger

Alle ovenstående principper er væsentlige at have med i planlægningen af sikkerheden omkring brobyggeri på motorvejene samt ved de færdige broer for at beskytte bilister og arbejdere.

Når der vælges trafik- og autoværn, vil vi altid skulle vurdere om alle scenarier er gennemtænkt. Et dilemma kan være, at det værst tænkelige scenarie måske er et meget usandsynligt scenarie, og er det så nødvendigt at tage højde for et sådant tilfælde?

Hos DAV NORDIC, anbefaler vi overordnet set, at vi altid skal forholde os til den konkrete situation, og hvordan virkeligheden ser ud på netop det projekt. Hvis du som entreprenør, bygherre eller rådgiver tager udgangspunkt i det samt har principperne med i planlægningen, kommer vi rigtig langt i at skabe så optimal sikkerhed omkring motorvejsbroerne som muligt. 

Derudover anbefaler, vi hos DAV NORDIC at tænke den permanente løsning ind fra starten. Det midlertidige trafikværn tager, som nævnt, ikke højde for lastbiler over 10 tons, mens det er det i den permanente løsning. Vi foreslår derfor at installere det permanente autoværn i styrkeklassen H2 eller H4b under brobyggeriet og efterfølgende flytte det ud til den permanente placering. Her er det selvfølgelig helt afgørende at sikre sig korrekt forankring også på den midlertidige placering.

I fht. korrekt frizone og arbejdsbredde kan det være stort set umuligt at opnå ved eksisterende motorveje, da der kun er den plads, der er og uden mulighed for at udvide. I stedet vil vi anbefale et autoværn med meget lav udbøjning fx et betonautoværn. Ved anlæggelse af nye veje vil det klart være bedst for sikkerheden, hvis der er nok plads fra starten, der hvor broerne skal bygges, så bropiller ikke kommer til at stå helt op ad autoværnet.

Til sidst vil vi råde til at sænke hastigheden for den tunge trafik på motorvejen så den ligesom de mindre køretøjer skal køre langsommere end normalt. På den måde vil uheldet og skadens omfang begrænses betydeligt og vi kan undgå alvorlige personulykker.

Feedback

Vi vil gerne høre, hvad du synes og om du ønsker at høre mere om nogle nye emner. Skriv derfor gerne en kort feedback i formularen nedenfor.