Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Corten master – stål master i corten stål

​Moderne og holdbare mast i corten stål

Master af cortenstål finder sin anvendelse i rigtig mange områder, miljøer og situationer. Med den brunerede og rustne overflade fremstår masten karakteristisk samtidigt med, at den på en diskret måde blander sig med omgivelserne. En mast af corten stål bliver således en designmæssig beslutning, der for nogle vil træde frem, mens den for andre vil tilpasse sig. En perfekt løsning i f.eks. bynære områder, hvor andre elementer af rummet ligeledes er udført i corten stål. 

​Corten stål har høj levetid uden efterbehandling

​Det rustne look har vundet manges hjerter og benyttes i dag til mange konstruktioner i infrastrukturen. Masten til belysning er da heller ikke en undtagelse. Og vi forstår det godt, for udover at være et sikkert valg rent arkitektonisk fremviser master af cortenstål også særdeles gode levetidsbetingelser. 

Det gør de fordi, at corten stål er en type stål, der har en langsommere gennemtærringstid end almindeligt blødt stål, men samtidigt ruster hurtigt i overfladen. Cortenstål bliver også kaldt en korrisionstræg ståltype. Levetiden for disse typer master er altså utrolig høj. 

Årsagen til denne forøgede modstand mod korrosion / gennemtærring (sammenlignet med traditionelt sort stål) skal findes i, at cortenstålet under påvirkning af vejr og vind danner et fasthæftet, beskyttende lag på dets overflade. Laget beskytter stålet og vil faktisk regenerere når det møder almindelige vejrforhold. Processen stabiliseres efter 2-3 år, hvorefter korrosionen nærmest ophører totalt.

​Vidste du...

Har du undret dig over, hvor ordet ”corten” (eller cor-ten, hvis du ønsker at bruge den helt rigtige betegnelse) kommer fra? Ordet kommer fra det engelske udtryk ”corrosion resistant high tensile steel”.​​

​Corten stålmaster leveres efter dine ønsker

Cortenstålmasterne vil altid blive specialproducer​et efter dine ønsker og behov. Kontakt os på telefon 86 82 29 00 eller mail master@davnordic.dkfor yderligere oplysninger. ​

Skal vi tage en dialog?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om netop din opgave. 

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".