Fredericia Havn er blevet udvidet og det samme er støjskærmen

I 2021 stod DAV NORDIC for etablering af 10 m høj støjskærm ved Fredericia Havn. I 2023 startede udvidelsen af havnen og sammen med den skulle støjskærmen forlænges.

  • Ydelse: 552 meter lang støjskærm, som er 10 meter i højden
  • Bygherre: ADP (Associated Danish Ports A/S)
  • Entreprenør: DAV NORDIC A/S

Kontakt

Stig Olesen

Projektleder
+45 60 15 74 13

Fredericia Havn er Danmarks 2. største containerhavn, og i de seneste to år er containermængderne vokset med næsten 40%. For at understøtte væksten samtidig med at kunne opretholde sikker og effektiv godshåndtering, blev det besluttet, at havnen skulle udvides med ca. 70.000 m2 containerareal. I forbindelse med projektet var det helt centralt, at støjbidraget ikke skulle øges således, at naboområderne ikke blev dårligere stillet efter havneudvidelsen. Derfor skulle der opføres endnu en støjmur udover den eksisterende og på den måde opnå en meget bedre afskærmning mod Kanalbyen og punkthusene.

552 m lang støjskærm forlænger design

Hos DAV NORDIC har vi for ADP – Associated Danish Ports A/S opsat yderlig 552 meter støjskærm til havneudvidelsen. Derved har vi samlet set leveret og installeret 890 meter støjskærm i området omkring Fredericia havn, når vi lægger de 335 m til som vi etablerede i 2021. Som hovedentreprenør på projektet har vi stået for produktion, levering og montering af støjskærmen. Arbejdet med støjskærmen startede i december 2024 og afsluttet i maj 2025.

Støjskærmen er blevet holdt i samme unikke design med transparente felter, trælameller og lakerede kassetter, som tilsammen danner et billede af stablede container. På den måde forenes støjdæmpning og æstetik.

Læs mere om vores projekt fra 2021 med opsætning af den første støjskærm til Fredericia Havn

Kombination med eksisterende betonmur

På det nye havneområde var der allerede anlagt en 90 meter lang betonmur til netop at reducere støj fra havnen. Muren er 20 meter høj og opført i buede sektioner, der letter synsindtrykket, og som giver væggen sin styrke trods den begrænsede tykkelse. Den nye støjafskærmning indgår sammen med betonmuren og strækker sig på begge sider og giver en helhed med resten af området. Det har givet en samlet støjmur på 642 meter omkring havneudvidelsen og bidrager dermed til at reducere støjen fra havneområdet ud mod naboområderne. Læs mere om vores støjskærmsløsninger

Om ADP – Associated Danish Ports

ADP er det største havneselskab i Syddanmark og driver havnene i Fredericia og Nyborg, der med stor fleksibilitet håndterer alle former for gods som fx containere, fast og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Den centrale placering af de to havne gør dem til vigtige knudepunkter for infrastrukturen mellem Danmark og resten af Europa. 

I baglandet til Fredericia Havn har vi etableret Taulov Dry Port – et multimodalt transport- og logistikcenter, som nu er et af Danmarks vigtigste trafikale knudepunkter, hvor havn, jernbane og motorvej mødes. Her opfører og udlejer vi moderne lager- og logistikejendomme. 

Læs mere om ADP

Galleri fra projektet

Relaterede cases