Specialopgave i Københavns Lufthavn

I forbindelse med opførelsen af den dengang nye 9.500 kvadratmeter bagagebygning i Københavns Lufthavn har DAV NORDIC haft lufthavnen næsten for sig selv, da de skulle levere og montere den arbejdspladsbeskyttelse, der skulle op i bygningen. DAV NORDIC blev PET godkendt for at løse denne specialopgave.

  • Ydelse: Personafskærmning i form af 90 lakerede stålpullerter Cirka 150 meter påkørselsværn 10+ arbejdsplatforme/plinte 300 m fenderlister udført i PPC
  • Bygherre: Kastrup Lufthavn
  • Entreprenør: MT Højgaard
  • Underentreprenør: DAV NORDIC A/S
  • Rådgiver:

Kontakt

Bendt Nielsen

Projektleder
+45 29 44 61 02

Fokus på samarbejde via partnering

Projektet blev udført under tæt samarbejde med parterne involveret. Københavns Lufthavn har nemlig fået byggeriet udført under en såkaldt ” åben samhandelsaftale”. Aftaleformen bevirker, at hovedparterne har gjort meget for at drive projektet ud fra de fundementale værdier: tillid, åbenhed og hårdt arbejde. Blandet andet har projektets hovedparter haft en projektøkonomi, som hinanden imellem har været 100 % åben og transparent.

Et andet eksempel er, at der har været prioriteret tid i projektplanen til teambuilding for medarbejderne på projektet, der dermed kunne forsvares som en måde at sikre en god kommunikation undervejs i projektet. Samarbejdsformen har naturligvis været ført videre til underentreprenørerne i videst muligt omfang.

Samarbejdet med DAV NORDIC har været meget positivt. Fra første møde, har DAV NORDIC arbejdet meget professionelt, været agile, samarbejdsorienteret og kommet med konstruktive løsninger og udførelsesmetoder

​Tonni Elster Legård, Produktionsleder hos MT Højgaard

Nok var det en mere tidskrævende opstart af arbejdsdagen, end hvad montørerne var vant til, men det skulle ikke skræmme dem:​

… vi har tilgengæld haft hele lufthavnen for os selv, nu hvor corna-krisen har sendt folk hjem i deres stuer. Det har gjort resten af arbejdsdagen på lufthaven betydeligt lettere – og det er nu rart med lidt adspredelse fra vante omgivelser” siger

Jens Jacobsen, montør hos DAV NORDIC

Flere produkter udgør leverancen

Den del af bygningen, hvor DAV NORDIC har leveret og monteret påkørselsværn karakteriseres ved, at være optimeret til det yderste. Ingen overflødig plads er efterladt. Det var derfor vigtigt at beskytte både bygning og gående personer, mod færdsel af køretøjer. Ydervæggene i bygningen blev derfor beskyttet af påkørselsværn de steder, hvor det har været påkrævet. Gående personer blev på særligt udsatte områder sikret af stål pullerter, lakeret i signalfarverne sort og gul.

Også de højintelligente bagagebånd blev indhyllet i truckværn for at beskytte imod påkørsel af bagagevogne. Når alle vognene er fyldte med bagage vejer de mere end 10 tons og kan dermed gøre stor skade. Foran båndende, i området, hvor kufferterne håndteres af mennesker, blev arbejdsforholdene forbedret ved, at en 15 cm høj arbejdsplatform blev monteret. Platformen er specialfremstillet og udført i galvaniseret stål, hvorefter fast gulv blev monteret ovenpå. Afslutningsvis blev en stødabsorberende gummimåtte pålagt. Medarbejderne opnåede dermed både beskyttelse ved at stå ovenpå plateauet og de har tilmed en langt bedre arbejdsstilling under udførslen af deres arbejde.

I bygningens gangarealer benyttes plastikfenderlister, hvis formål er at forebygge skader forsaget af paller (ridser, buler og misfarvninger). I en lufthavn er sikkerhed og vedligeholdelse altid i fokus – også i de områder rejsende ikke har adgang til.

Overordnet har DAV NORDIC leveret 5 forskellige produkttyper til projektet, som alle er indbefattet af kriterierne om en designmæssig lighed med Københavns Lufthavns nuværenede udseende.

Montageprocessen optimeret fra skrivebordet

Det har været DAV NORDICs ansvar, at beregne, tegne og montere bygningsbeskyttelsen. Den begrænsede plads og besværligheden i at få materialer ind på byggepladsen var udfordringer, der fik projektlederen Bendt Nielsen, til at beslutte sig for, at forberedelsestiden i projektet krævede ekstra fokus. Det kurvede truckværnsforløb skulle leveres på milimeteren og der skulle ingen tilretninger være på stedet.

Projektet blev derfor optegnet ned til mindste detaljer, radius blev beregnet og eftermålt i virkeligheden. Til sidst kulminerede processen i en testopsætning, hvor alle komponenter blev tilrettet 1:1. Herudfra blev montagen effektiviseret således montagen gik hastigt og problemfrit.

En anden del af forberedelsesarbejdet blev en kompliceret montagestykliste. Ud fra denne blev paller pakket med alle de komponenter, der passede til den afgrænsede del af projektområdet. 

På den måde kunne montørerne arbejde med kun den palle, der skulle bruges til lige præcis det område de arbejde med.​​

Som med resten af det 3-årige projekt gik montagen problemfrit. Tiden brugt på forberedelserne viste sig godt givet ud og projektleder, Bendt Nielsen afleverede endnu et projekt til en tilfreds kunde:

Der stilles skærpede krav til alle, som arbejder i en lufthavn. DAV NORDIC har formået at få montagen og samarbejdet med lufthavnens andre medarbejdere/entreprenører, til at gå op i en højere enhed. Montagen forløb problemfrit, de enkelte medarbejdere var professionelle og dygtige.” afrunder

Tonni Elster Legård fra MT Højgaard

Galleri fra projektet

Relaterede cases