DAV NORDIC har leveret en fleksibel cykelparkeringsløsning til Hørkær 8 i Herlev med 890 pladser, heraf flere overdækkede specialløsninger. Projektet kombinerer funktion, kapacitet og æstetik i tæt samspil med byggeriets arkitektur.
Du er her: Forside -> Cases -> 890 cykelparkeringspladser skaber orden og funktionalitet i Herlev
I forbindelse med nybyggeriet ved Hørkær 8 i Herlev har DAV NORDIC leveret en omfattende og alsidig løsning til cykelparkering. Løsningen er designet til at matche områdets åbne boligstruktur, hvor lejlighederne er placeret omkring fælles gårdrum og grønne orangerier. Her spiller cykelparkeringen en afgørende rolle i at understøtte beboernes daglige mobilitet.
I alt er der etableret 890 cykelparkeringspladser, fordelt rundt om hele byggeriet. Heraf er ca. 50–60 pladser overdækket under fire specialfremstillede overdækninger i galvaniseret stål og thermo-tag, mens størstedelen af cykelstativerne står frit i det åbne gårdmiljø.
For at kunne imødekomme både pladsbehov og adgangsvenlighed er der anvendt to-niveau cykelstativer. Cyklerne placeres skiftevis i almindelig højde og i et hævet niveau, hvilket skaber markant mere kapacitet på den samme mængde plads – uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Stativerne er monteret på stålrammer og er tilpasset, så de både understøtter lige og vinklede parkeringer afhængigt af placeringen i området.
Derudover er der etableret cykellæn til ladcykler, som i stigende grad anvendes af beboere i bynære boligområder. Alle dele er skabt med fokus på enkelhed, holdbarhed og høj anvendelighed.
De fire overdækninger er udført i varmgalvaniseret stål, som sikrer høj korrosionsbestandighed og lang levetid også i et åbent og vindudsat miljø. Thermo-taget giver god beskyttelse mod både regn og sne, og det visuelle udtryk er holdt i et enkelt og diskret formsprog, der falder naturligt ind i omgivelserne.
Cykelparkeringen er etableret i seks etaper, parallelt med boligbyggeriet, og DAV NORDIC har stået for hele leverancen inklusive montage. Den løbende planlægning og etapevis udførelse krævede både koordinering og fleksibilitet, hvilket blev løst i tæt dialog med hovedentreprenøren NCC og de øvrige faggrupper på pladsen.
Det er en fornøjelse at være med til at skabe løsninger, som både fungerer teknisk og æstetisk. Cykelparkering virker måske simpelt, men det kræver præcision, når det skal passe ind i et større byggeri. Det her projekt viser, hvordan vi kan få funktion og arkitektur til at spille sammen Morten Thougaard, projektleder hos DAV NORDIC.
Morten Thougaard, projektleder hos DAV NORDIC.
Med løsningen i Herlev understreger DAV NORDIC sin ekspertise i funktionel og fleksibel cykelparkering som er tilpasset både brugere, byggeri og fremtidens behov.
Vil du høre mere om vores løsninger til cykelparkering og overdækning? Se mere her!
Ved Hørkær Have i Herlev skyder et nyt boligbyggeri op, og med det følger også behovet for funktionel og æstetisk infrastruktur, der matcher ambitionerne for…
DAV NORDIC har leveret en specialdesignet baldakin til JYSK i Ikast. En ny type overdækning til lager uden ben, som sikrer tørvejr ved varemodtagelse.
Beboerne i Korvethusene i Nykøbing Sjælland kan nu parkere deres biler i læ under nye moderne overdækninger med særligt sedumtag.
I et tæt partnerskab med OK a.m.b.a. har DAV NORDIC være med til at udvikle, producere og montere overdækninger til to nye ladeparker i Hammelev…
DAV NORDIC har som underleverandør til DS Flexhal leveret et bredt udvalg af overdækninger til Taulov Dry Port i forbindelse med udvidelse af lager- og…
DAV NORDIC har vundet og afsluttet projektet om at levere og montere overdækninger med solceller, på de fire lyn-ladeparker på rastepladserne Lillebælt Nord og Syd…
Den nye bydel Gartnerbyen i Odense, er et miks af kultur, natur og erhverv, og er Odenses nye grønne hjerte. DAV NORDICs miljøvenlige og stilrene…