Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Trafikmoduler med chaussesten fra DAV NORDIC til Favrskov Kommune

Favrskov Kommune har valgt 20 trafikmoduler med chaussesten fra DAV NORDIC som trafikdæmpende løsning i Thorsø. Det er en klar fordel, at modulerne er mobile og kan flyttes, og chaussestenene giver en flot finish, som klæder området.

Borgerne inddraget

Der er øget trafik flere steder i Thorsø, og derfor er der behov for en opgradering af de eksisterende trafikdæmpende tiltag. For at sikre, at løsningen er optimal, har Favrskov Kommune valgt at inddrage borgerne. ”Vi har gået en tur i området med talsgruppen for borgerne og sammen fundet en løsning, som vi mener, er den rigtige. Vi markerer nu placeringen på vejene og sætter trafikmodulerne op. Hen over sommeren vil vi modtage kommentarer og foretage justeringer til placeringerne” siger ingeniør fra Trafik og Veje i Favrskov Kommune, Thomas Sæderup.

Flytbare trafikmoduler

Thomas Sæderup fortsætter: ”Det er en stor fordel, at modulerne er flytbare, så vi kan justere placeringen, og modulerne med chaussesten, som vi har valgt er en flot løsning.” Trafikmodulerne fra DAV NORDIC har desuden et ekstra element. En snestok, som kan placeres i modulet, hvis der er varsel om store mængder sne. På den måde er modulets placering altid synlig.