DAV NORDIC leverer massivt til ny Holstebro Motorvej
DAV NORDIC har i årene 2016-2017 leveret massivt til den nye motorvej mellem Herning og Holstebro. Den 28. maj 2017 åbnede de første to etaper på i alt 10 km, som kaldes ”Messemotorvejen” og boligminister Ole Birk Olesen var glad for at trafikanterne nu får glæde af første del af motorvejen.
Vejdirektoratet byggede en 39 kilometer lang motorvej imellem Herning og Holstebro. Formålet var at give trafikanterne en hurtigere og mere sikker vej samt bedre trafikale muligheder for det nye supersygehus i Gødstrup. En aflastning af de lokale veje for tung trafik og støj har også vejet tungt.
Godt samarbejde med M. J. Eriksson A/S
M. J. Eriksson A/S var totalentreprenør på entreprisen og projektleder hos DAV NORDIC, Bjørn Lyng udtaler: ”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med M. J. Eriksson. Der har været en gensidig respekt og forståelse for vores kompetencer hver især og en god kommunikation, der har sikret, at vi blev færdige til tiden.”
32 km autoværn
DAV NORDIC har leveret og monteret ca. 32 km autoværn til de to etaper og tidligere leveret og monteret broautoværn til alle broer på entreprisen. Underlaget for motorvejen på disse entrepriser er hårdere end normalt men på grund af et godt forarbejde og stor erfaring, har det ikke forsinket DAV NORDIC i montagen.
DAV NORDIC
DAV NORDIC er leverandør af trafiksikkerhed og er landsdækkende med hovedkontor i Silkeborg og afdeling i Bjæverskov og Sverige. Firmaet er mere end 90 år gammelt og har leveret en lang række trafiksikkerhedsløsninger til de danske veje igennem alle år.
Udført 2016-2017