DAV NORDIC leverer massivt til Nordhavnsvej – Københavns Kommunes største vejprojekt
DAV NORDIC har i 2 1/2 år arbejdet på Nordhavnsvej - Københavns Kommunes største vejprojekt. Nordhavnsvej er blevet tilsluttet Helsingørmotorvejen, og projektet er et tilløbsstykke for arkitekter og ingeniører, der studerer de helt særlige løsninger, der er lavet på strækningen.
Stort projekt med flotte løsninger
DAV NORDIC har leveret og monteret en unik og flot støjskærm på fly-overen over motorvejen. Dertil kommer betonværn i tunnel og nogle helt særlige energiabsorberende autoværnsbegyndelser, der er de første af sin art i Danmark. På den anden side af tunnelen er der leveret og monteret støjskærme, 9 portaler til dirigering af trafikken samt betonværn. Projektet har fået tilført de ressourcer, der har været brug for, og derfor er resultatet blevet flot og gennemført.
Projektleder fra DAV NORDIC, Johny Poulsen fortæller: ”Det har været et både stort og spændende projekt at være med på. Det er ikke så ofte, vi arbejder på projekter, hvor man er villig til at bruge penge på rigtig gode løsninger, men det har man været her. Der er ikke gået på kompromis med noget, og det betyder, at resultatet er blevet rigtig godt.”
Stærkt samarbejde med Züblin og Arkil
Den særlige krumme støjskærm som løber op af rampen over Helsingørmotorvejen er designet af landskabsarkitektfirmaet Schønherr A/S, og det har været en spændende udfordring for DAV NORDIC at montere den korrekt, da der både er kurvede sceptre og stigning/svinghældning på rampen. Samtidig er meget af støjskærmen monteret om natten i mørke, så trafikken har kunnet afvikles på Helsingørmotorvejen samtidig.
Kristian Møller Jensen, projektleder ved Züblin siger om samarbejdet med DAV NORDIC: ”Samarbejdet har fungeret rigtig godt. Både projektlederen og montagefolkene har været løsningsorienterede, og det har gjort at det har forløbet smidigt trods de mange små udfordringer,
der har været i den komplicerede løsning."