Services til master
– rådgivning, test og dokumentation

Vi hjælper med at sikre at dine master holder i mange år og kan bidrage med viden og rådgivning før, under og efter master er installeret.

Hvad kan DAV NORDIC hjælpe jer med?

Vi leverer både rådgivning, test og beslutningsgrundlag til drift, vedligehold og nye projekter.

Projektrådgivning & dokumentation

Levetidsvurdering af
eksisterende master

Drift &
Vedligehold

Produktrådgivning & Dokumentation

Hos DAV NORDIC tilbyder vi specialiseret teknisk rådgivning og dokumentation inden for belysningsmaster til både nye og eksisterende anlæg. Vores arbejde tager udgangspunkt i avancerede beregningsmetoder, herunder FEM-analyser (Finite Element Method), som sikrer en præcis og optimeret vurdering af konstruktionens styrke, stabilitet og belastningsforhold.

Ved projektering af nye anlæg arbejder vi med dimensionering og optimering af master og fundamenter. Altid i henhold til gældende standarter, normer og nationalt anneks.

Statiske beregninger er fundamentet i vores arbejde med dokumentation, og anvendes til at validere designet. Ved hjælp FEM-analyser kan vi levere dokumentation på mange niveauer, tilpasset projektet krav.

For eksisterende anlæg fokuserer vi på tekniske vurderinger af den aktuelle konstruktion, hvor vi analyserer kontraktionen, materialetilstand og eventuelle svagheder.

Dokumentation er en central del af vores arbejde, både når vi arbejde under vej, bane og el-net, men også når vi arbejder under bygningsreglement.

Vi udarbejder statiske beregninger, kontrolrapporter og tekniske notater, der kan anvendes direkte af myndigheder, rådgivere og bygherrer.

Resultatet er et veldokumenteret og teknisk funderet grundlag for både projektering, godkendelse og drift.

Tilstandsvurdering af eksisterende master

En restlevetidsvurdering giver indsigt i den strukturelle tilstand på eksisterende master og skaber et solidt datagrundlag for at planlægge drift og vedligehold. Formålet er at understøtte sikre og økonomisk velbegrundede beslutninger gennem data og dokumentation.

Hos DAV NORDIC arbejder vi med flere metoder til vurdering af master, herunder destruktive tests, non-destruktive tests, overvågning og visuel inspektion. Vores fokus er især på intelligent overvågning, som er en moderne og effektiv metode til at indsamle data om mastens faktiske tilstand over tid.

Med intelligent overvågning kan større bestande af master screenes hurtigt og systematisk. Det giver et klart overblik over anlæggets tilstand og gør det muligt at identificere kritiske master tidligt, før problemer udvikler sig til sikkerhedsrisici. Derved erstatter vi mavefornemmelser med data.

Resultaterne omsættes til klare anbefalinger, som gør det muligt at prioritere investeringer mere præcist, planlægge budgetter langsigtet og reducere risikoen for dyre hasteudskiftninger. Samtidig undgås unødvendige eller for tidlige udskiftninger, så masternes fulde levetid udnyttes – til gavn for både økonomi, driftssikkerhed og langsigtet asset management.

Drift & Vedligehold

Master har generelt en lang levetid, og når de først er installeret, tænkes vedligeholdelse derfor ikke altid systematisk ind fra starten. Men det er en kritisk del af anlæggets samlede levetid og sikkerhed.

Det er imidlertid vigtigt at huske, at master er bærende konstruktioner, hvor svigt kan have alvorlige konsekvenser for både sikkerhed og drift. Over tid påvirkes master af belastninger, korrosion og materialenedbrydning, hvilket stiller krav til løbende vurdering og vedligehold.

Hos DAV NORDIC anbefaler vi en databaseret tilgang til asset management, hvor beslutninger om drift, vedligehold og udskiftning baseres på dokumenteret viden om mastens faktiske tilstand. Ved at kombinere data fra inspektioner, målinger og analyser skabes et klart overblik over anlægget.

Denne tilgang gør det muligt at identificere kritiske master, prioritere indsatsen og planlægge vedligehold på et oplyst grundlag. Resultatet er en mere sikker drift, bedre ressourceudnyttelse og en langsigtet optimering af både økonomi og levetid.

Erfaringer fra Skanderborg Kommune

I Skanderborg Kommune ønsker de en ny og databaseret tilgang i forhold til udskiftning af belysningsmaster. Sammen med driftsentreprenøren AURA og DAV NORDIC er der igangsat et pilotprojekt, hvor masternes restlevetid baseres på konkrete data frem for antagelser.