DAV NORDIC leverer en 30 meter lang stibro til Arden for at beskytte de gående trafikanter fra den kørende trafik på den eksisterende vejbro. Stålbroen er metalliseret med malet rækværk. Den er produceret i ét stykke af DAV NORDIC og efterfølgende transporteret og kranet på plads i fuld længde.
Du er her: Forside -> Cases -> 28 tons stibro i ét stykke over jernbane
DAV NORDIC har for Kaj Bech, som var hovedentreprenør på opgaven, produceret en stibro til jernbanen ved Brovej i Arden. Som underentreprenør på projektet har DAV NORDIC stået for produktion, levering og montering af stibroen.
I samarbejde med Kaj Bech begyndte DAV NORDIC projektgranskningen i starten af 2021. Formålet med stibroen er at adskille de gående trafikanter fra den kørende trafik over den eksisterende vejbro. DAV NORDIC har stået for alt montagearbejdet vedrørende broen ved jernbanen, hvor der har været højt fokus på sikkerhed og drift.
Som projektleder for en entreprise, der foregår ved banen, sørger jeg altid for at alle vores medarbejdere tilknyttet entreprisen, har den fornøden viden, kompetencer og certifikater for at kunne arbejde og montere på og ved banearealer Karsten Rasmussen, projektleder, DAV NORDIC A/S
Som projektleder for en entreprise, der foregår ved banen, sørger jeg altid for at alle vores medarbejdere tilknyttet entreprisen, har den fornøden viden, kompetencer og certifikater for at kunne arbejde og montere på og ved banearealer
Karsten Rasmussen, projektleder, DAV NORDIC A/S
Som en del af opgaven stod DAV NORDIC for at finde en løsning på, hvordan broen skulle kranes på plads. Det kræver erfaring at krane en 30 meter lang og 28 tons tung stibro over jernbanen på et forholdsvist snævert montageområde. I dette tilfælde skulle der to kraner til at løfte broen på plads. Stibroen blev placeret på den eksisterende vejbro ved siden af, hvor der var lavet beregninger for at sikre at den godt kunne holde til belastning af både stibroen og lastbilen som transporterede den. Stibroen blev løftet på plads ved hjælp af de to kraner, som var anhugget i påsvejste løfteøjer i begge ender af broen.
“Det er altid spændende – endda nervepirrende, at se om det hele passer. Det er sandhedens time, når vi skal se om tegningerne og beregningerne afspejler virkeligheden” afrunder Karsten Rasmussen.
Stibroen var færdigmonteret på bare få timer. Under montagearbejdet har der været et tæt samarbejde med Kaj Bech, Banedanmark og SR-lederen omkring koordinering af drift og generelt arbejdet ved jernbanen. Stibroen blev leveret som ønsket og det færdige resultat kan nu både ses og bruges.
DAV NORDIC har lyttet til efterspørgslen i markedet og udviklet et nyt standard personrækværk, som vi vil lagerføre. Kunderne har igennem en længere periode efterspurgt…
DAV NORDIC har som underleverandør til DS Flexhal leveret et bredt udvalg af overdækninger til Taulov Dry Port i forbindelse med udvidelse af lager- og…
DAV NORDIC har vundet og afsluttet projektet om at levere og montere overdækninger med solceller, på de fire lyn-ladeparker på rastepladserne Lillebælt Nord og Syd…
Den nye bydel Gartnerbyen i Odense, er et miks af kultur, natur og erhverv, og er Odenses nye grønne hjerte. DAV NORDICs miljøvenlige og stilrene…