Nordhavnsvej

DAV NORDIC har i 2,5 år (2016-2018) arbejdet på Nordhavnsvej – Københavns Kommunes største vejprojekt. Nordhavnsvej blev tilsluttet Helsingørmotorvejen, og projektet var et tilløbsstykke for arkitekter og ingeniører, der studerede de helt særlige løsninger, der blev lavet på strækningen.

  • Ydelse: New Jersey midterautoværn, stålautoværn, støjskærme i flere varianter, portaler og skilte, broautoværn og energiabsorberende autoværnsbegyndelser
  • Bygherre: Københavns Kommune
  • Entreprenør: Züblin A/S
  • Underentreprenør: DAV NORDIC A/S
  • Rådgiver:

Kontakt

Johny Poulsen

Projektchef
+45 28 87 04 60

Tonny Hansen

Projektleder
+45 27 79 29 51

DAV NORDIC leverer massivt til Nordhavnsvej – Københavns Kommunes største vejprojekt

DAV NORDIC har i 2,5 år (2016-2018) arbejdet på Nordhavnsvej – Københavns Kommunes største vejprojekt. Nordhavnsvej blev tilsluttet Helsingørmotorvejen, og projektet var et tilløbsstykke for arkitekter og ingeniører, der studerede de helt særlige løsninger, der er lavet på strækningen.

Stort projekt med flotte løsninger

DAV NORDIC har leveret og monteret en unik og flot støjskærm på fly-overen over motorvejen. Dertil kommer betonværn i tunnel og nogle helt særlige energiabsorberende autoværnsbegyndelser, der var de første af sin art i Danmark. På den anden side af tunnelen er der leveret og monteret støjskærme, 9 portaler til dirigering af trafikken samt betonværn. Projektet fik tilført de ressourcer, der var brug for, og derfor er resultatet blevet flot og gennemført. Projektleder fra DAV NORDIC, Johny Poulsen fortæller: 

Det har været et både stort og spændende projekt at være med på. Det er ikke så ofte, vi arbejder på projekter, hvor man er villig til at bruge penge på rigtig gode løsninger, men det har man været her. Der er ikke gået på kompromis med noget, og det betyder, at resultatet er blevet rigtig godt.

Johny Poulsen, DAV NORDIC A/S

Stærkt samarbejde med Züblin og Arkil

Den særlige krumme støjskærm som løber op af rampen over Helsingørmotorvejen er designet af landskabsarkitektfirmaet Schønherr A/S, og det har været en spændende udfordring for DAV NORDIC at montere den korrekt, da der både er kurvede sceptre og stigning/svinghældning på rampen. Samtidig er meget af støjskærmen monteret om natten i mørke, så trafikken har kunnet afvikles på Helsingørmotorvejen samtidig. Kristian Møller Jensen, projektleder ved Züblin siger om samarbejdet med DAV NORDIC:

Samarbejdet har fungeret rigtig godt. Både projektlederen og montagefolkene har været løsningsorienterede, og det har gjort at det har forløbet smidigt trods de mange små udfordringer, der har været i den komplicerede løsning.

Kristian Møller Jensen, projektleder ved Züblin

Og Tonny Hansen, projektleder ved DAV NORDIC istemmer: “Vores samarbejde med både Züblin og Arkil er gået over al forventning. Kommunikationen, tonen og kulturen – alt har været meget behageligt, og vi har været gode til at hjælpe hinanden. Det betyder meget i et projekt, hvor det gælder om at være både kreative og omstillingsparate.

Stor styringsopgave

​Det har været en stor styringsopgave dels at afspærre spor skiftende steder, at koordinere natarbejde og at styre de mange leverancer til strækningen. Samtidig er det et trafikeret sted, så der har været behov for at arbejde intens og præcist i de perioder, strækninger har været afspærret, for at skabe mindst mulig gene for beboere og trafikanter. Det er noget af det DAV NORDIC er rigtig stærke til.

DAV NORDIC har leveret følgende produkter til Nordhavnsforbindelsen:

Galleri fra projektet

Relaterede cases