Et af Danmarks største støjskærmsprojekter er afsluttet i april 2025 efter 1½ år lang anlægsperiode. DAV NORDIC har været hovedentreprenør på opgaven.
Du er her: Forside -> Cases -> Aalborg støjskærm
E45 krydser tværs gennem Aalborg og flere steder ligger boligområderne helt tæt op ad motorvejen. Det giver en masse støj for beboerne, hvilket i høj grad belaster dem og påvirker deres hverdag. Nogle steder var der allerede etableret støjafskærmning, men i takt med, at der er kommet mere trafik på den Nordjyske motorvej, er det ikke længere nok.
Som en del af Infrastrukturplan 2035, blev det besluttet, at Vejdirektoratet skulle etablere nye støjskærme for at reducere motorvejsstøjen syd for Aalborg og dermed forbedre livskvaliteten for de mange naboer i området. Vejdirektoratet valgte DAV NORDIC som hovedentreprenør på opsætning af støjskærmene.
For at dæmpe støjen så effektivt som muligt er der flere faktorer i spil. Særligt højden har stor betydning for, hvor meget støjen kan reduceres. Derfor blev der valgt en løsning, hvor skærmen fik en højde mellem 6-9 meter. Det er første gang, at Vejdirektoratet har fået sat 9 meter høje støjskærme op. Ud over højden er der mange andre faktorer i spil, når støj skal dæmpes – det kan du læse mere om på Vejdirektoratets hjemmeside. Disse faktorer er også tænkt ind, som en del af løsningen.
En så høj væg bliver meget markant i området, og derfor er der valgt en støjskærm med espalier, hvor beplantningen, som er anlagt, med tiden vil kravle op af og dække skærmen med grønt. På den måde kommer støjskærmen til at indgå mere naturligt i miljøet og bidrager til at skabe grønne områder.
Nogle steder er der anvendt trælameller i bunden af støjskærmen, da planterne sandsynligvis ikke vil overleve saltning af vejene i de kolde vintermåneder.
Selve støjskærmen dækker en strækning på i alt knap 8 kilometer fordelt i både nord- og sydgående retning.
Støjskærmen i Aalborg består af:
Som hovedentreprenør på projektet har vi hos DAV NORDIC stået for projekteringen og dimensioneringen samt montagen af støjskærmskassetterne. Vi har haft det overordnet leverandøransvar samt stået for styringen af projektet fra start til slut i tæt samarbejde med Vejdirektoratet.
I projektet har vi skulle tage højde for mange forskellige typer af terræn samtidig med at arbejdet foregår langs aktive veje og tæt op ad boligområder. Arbejdet er derfor en kompliceret proces og påvirker samtidig rigtig mange menneskers hverdag på den ene eller anden måde.
Sammenhængen mellem planlægning, samarbejde, ekspertise og erfaring fra alle aktører i projektet har gjort, at vi fik alle ender til at mødes og er kommet i mål på den bedst mulige måde.
Projektet startede i foråret 2023 med projekteringen og dimensioneringen. Vi arbejdede i denne fase tæt sammen med ISC Rådgivende Ingeniører, som stod for at lave tegninger og beregninger.
”På et projekt som støjskærmen i Aalborg kan vi støde på mange udfordringer undervejs, som får betydning på projektets udførelse. Derfor skal vi have gjort et grundigt forarbejde inden vi starter anlæggelsen, således at vi minimerer antallet af uforudsete komplikationer. Sammen med ISC har vi netop skabt det fundament. ISC har desuden med deres ekspertise i stålkonstruktioner og praktiske tilgang været en kæmpe styrke i at kunne skabe den bedste støjskærmsløsning i Aalborg,” siger Johny Poulsen, projektchef hos DAV.
Det er ikke første gang, at vi samarbejder med ISC, og derfor har ISC en væsentlig grundviden, som gør projektet mere effektivt samtidig med at kvaliteten er helt i top.
Jesper Eriksen, assisterende projektleder hos ISC Rådgivende Ingeniører, uddyber samarbejdet: ”På et projekt som støjskærmen i Aalborg er det yderst afgørende, at der projekteres og udføres løsninger der er bygbare. I et stærkt fagligt samarbejde med DAV har vi skabt et projekt, hvor der er fælles enighed om at projektet kan gennemføres og løsningerne er gennemtænkte. DAV har i projekteringsfasen især været gode til at udfordre vores teoretiske tilgang, så bygbarheden på de valgte løsninger er blevet stresstestet grundigt allerede i projekteringsfasen.”
DAV har i projekteringsfasen især været gode til at udfordre vores teoretiske tilgang, så bygbarheden på de valgte løsninger er blevet stresstestet grundigt allerede i projekteringsfasen. Jesper Eriksen, assisterende projektleder hos ISC Rådgivende Ingeniører
DAV har i projekteringsfasen især været gode til at udfordre vores teoretiske tilgang, så bygbarheden på de valgte løsninger er blevet stresstestet grundigt allerede i projekteringsfasen.
Jesper Eriksen, assisterende projektleder hos ISC Rådgivende Ingeniører
Udover den første fase af projektet har ISC også været med ind over løbende i projektet, når der skulle justeres eller ændres elementer.
Et støjskærmsprojekt ved motorvejen er helt særligt, og det adskiller sig fra andre typer projekter ved, at byggepladsen er lang og smal. Det giver en række udfordringer, fordi arbejdsområdet er lille, og det bliver endnu mindre, fordi der skal være arbejdsfrie områder ud mod trafikken for at skabe større sikkerhed for arbejderne på byggepladsen.
Det betyder, at der ikke kan være flere på samme sted og tidspunkt, og derudover er det umuligt at passere forbi andre på pladsen. Det har sat store krav til, hvem der skal være hvor og hvornår på byggepladsen. Anlægslogistikken har kun kunne lykkes, fordi der har været et godt og tæt samarbejde mellem aktørerne i projektet.
Vi har hos DAV NORDIC brugt Munck Havne og Anlæg, som underleverandør på alt jord- og funderingsarbejde og sammen har vi gennem hele projektet skulle nøje koordinere logistikken og sikre, at puslespillet er gået op.
Nicolai Bak Christensen, projektleder i DAV NORDIC, fortæller om én af de udfordringer, vi er stødt på, og som er løst gennem tæt samarbejde og dialog: ”Det er utrolig svært at flytte fx en gravemaskine. Den skal transporteres væk, fordi den ikke må eller kan køre på en motorvej. Derfor giver det heller ikke mening at flytte maskinen, når den skal bruges samme sted igen i næste fase. Men en sådan maskine fylder også meget og kan blokere for det arbejde, som skal udføres i mellemtiden. Koordineringen omkring det tager jeg sammen med Marc fra Munck, og vi finder en god løsning, så der bliver plads til alle uden at skulle bruge tid og ressourcer på at flytte gravemaskinen frem og tilbage.”
Hos Munck Havne og Anlæg påpeger de, at nøglen til et succesfuldt projekt netop har været det tætte samarbejde og den gode dialog gennem hele processen:
”Vi har fra projektets start haft ugentlige koordineringsmøder med DAV, hvor vi har planlagt den kommende uge. Derudover har vi dagligt talt sammen, for at få løst de udfordringer, der kunne opstå undervejs, eller der var behov for at koordinere nogle ændringer. Netop den tætte og åbne kommunikation har sikret et godt samarbejde” forklarer Marc Thyrrestrup Andersen, formand i Munck Havne og Anlæg.
Læs mere i Vejdirektoratets pressemeddelelse
Hvis du vil vide mere om støjskærme, kan du læse mere her.
Støj fra motorvejen har gennem flere år været en stor belastning for beboerne ud mod motorvejen ved Nyborg. Med etableringen af den nye og højere…
Ny skole i Kødbyen får særlig lyddæmpning med DAV NORDIC løsning
DAV NORDIC har udviklet en specialstøjskærm til en ny udstykning i Hammershøj ved Viborg. Støjskærmen skal skærme det kommende boligområde mod den nærliggende industri.