Tætskærm

Hos DAV NORDIC har vi egenudviklet en tætskærm til baneprojekter, hvor sikkerhed omkring jernbanespor er afgørende

Tætskærm med sikkerhed i fokus

DAV NORDIC har egenudviklet en tætskærm til baneprojekter, hvor sikkerhed omkring jernbanespor og køreledningsanlæg er afgørende.

Afskærmningen overholder gældende lovkrav og er godkendt til anvendelse i sikkerhedskategori 3-områder hos Banedanmark.

Den lodrette afskærmning i galvaniseret stål og aluminium monteres på fløjvægge ved broer over jernbaner og skaber en effektiv fysisk adskillelse mellem offentlige områder og baneinfrastrukturen.

Løsningen begrænser adgangen til køreledningsanlæg og sporområder og reducerer samtidig risikoen for, at genstande kan føres ind i baneområdet.

En specialløsning – hver gang

Tætskærmen er ikke et standardprodukt. Hver løsning projekteres og tilpasses det konkrete anlæg med udgangspunkt i terrænforhold, geometri, forankringsmuligheder og gældende myndighedskrav.

DAV NORDIC står for både projektering, konstruktion og dokumentation, så løsningen lever op til de tekniske og sikkerhedsmæssige krav for det enkelte projekt.

Læs mere om vores stålløsninger til infrastruktur.

Fordele

Skærmen er opbygget i moduler, som gør både montage, vedligeholdelse og udskiftning mere fleksibel og håndterbar.

Den modulære konstruktion reducerer behovet for omfattende indgreb ved service og reparation og kan minimere påvirkningen af togdrift og trafik under arbejdet.

Skærmen bidrager blandt andet til:

  • Beskyttelse af tekniske installationer.
  • Fleksibel og effektiv montage.
  • Enkel vedligeholdelse og udskiftning.
  • Integration af håndliste ved behov.
  • Levering som strækmetal eller fuldt tætte kassetter.
  • Forskellige materialevalg og overfladebehandlinger.
  • Reducerede driftsforstyrrelser ved servicearbejde.

En løsning til mere end bare sporbaner

DAV NORDIC’s lodrette tætskærme er anvendt i en række danske infrastrukturprojekter med høje krav til sikkerhed, dokumentation og drift.

Et eksempel er Banedanmarks projekt på Vestbanen på Fyn, hvor løsningen anvendes til afskærmning omkring køreledningsanlæg og sporområder.

Systemet er desuden implementeret omkring betalingsautomater og andre tekniske installationer, hvor der stilles krav til fysisk sikring og adgangsbegrænsning.

Erfaringerne fra disse projekter danner grundlag for den fortsatte udvikling af løsningen og sikrer en gennemprøvet konstruktion til fremtidige infrastrukturprojekter.

Eksempler på muligheder:

  • Energi- og forsyningsanlæg.
  • Bro- og infrastrukturanlæg.
  • Trafik- og terminalområder.
  • Industri- og produktionsmiljøer.
  • Havne- og logistikområder.

Den rigtige løsning til skærpede adgangskrav:

Står du med et projekt, hvor sikkerheden og adgangsbegrænsningerne er afgørende?

DAV NORDIC udvikler og tilpasser tætskærme specifikt til dit projekt med fokus på dokumentation, sikkerhed og effektiv udførelse, både før, under og efter opsætningen.

Michael Johansen

Projektleder
+45 51 54 13 33

Specifikationer

Ønsker du at læse yderligere omkring de tekniske specifikationer mv., kan et datablad hentes her.