Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

DAV NORDIC får ny adm. direktør

DAV NORDIC får ny adm. direktør

​Den 1. maj 2015 tiltræder Ulrik Toft Marcussen som ny adm. direktør i  DAV NORDIC.

Ulrik Toft Marcussen kommer fra en stilling som Senior Project Manager i Total Wind, hvor han er ansvarlig for 200 medarbejdere i ”Onshore Installation” over hele Europa. Ulrik har tidligere været ansat i 15 år ved DAV NORDIC og afløser Poul B. Kirkegaard, som faldt bort som følge af alvorlig sygdom i januar 2015.

Tung arv at løfte

Ulrik Toft Marcussen er uddannet EBA – Diploma in Engineering Business Administration – i 2011 og har arbejdet med ledelse i de sidste 15 år. Ulrik var ansat i DAV NORDIC i perioden 1992 – 2007, hvor han fra 1998 – 2007 var ansvarlig for Sjællandsafdelingen. Ulrik Toft Marcussen udtaler: "Det er en tung arv at skulle løfte efter Poul B. Kirkegaard, men jeg mener, at jeg har gode forudsætninger. Jeg kender markedet, forretningsstrukturen og produktprogrammet godt, og DAV NORDIC har rigtig gode medarbejdere, som jeg glæder mig til at samarbejde med.”

Samme linie som tidligere

Ulrik Toft Marcussen fortsætter: " Jeg vil fortsætte den linie, der er lagt i DAV NORDIC, og som man har haft succes med i de seneste år. Mit fokus er det kommercielle, hvor jeg dels vil pleje netværk og være med til at sikre de rigtige samarbejdspartnere og dels sikre, at vores projekter kører effektivt.

DAV NORDIC er markedsleder i Danmark, og det skal vi fortsætte med at være og være ydmyge i forhold til. Vi skal være nytænkende og understøtte markedet med nye produkter og løsninger i forhold til de ændrede regler, der løbende træder i kraft via det europæiske normsæt.”

Et kompetent ledelsesteam

DAV NORDIC vil fra 1. maj ledes af et ledelsesteam bestående af økonomidirektør, Stefan Finseth Nielsen og adm. direktør Ulrik Toft Marcussen. Det betyder et fortsat stort fokus på økonomi, medarbejderpleje og kvalitet.

DAV NORDIC

DAV NORDIC er leverandør af trafiksikkerhed og er landsdækkende med hovedkontor i Silkeborg. Firmaet er mere end 80 år gammelt og har leveret en lang række trafiksikkerhedsløsninger til de danske veje igennem alle år.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".