Lette og harmoniske overdækninger i robust stålkonstruktion
For projektet gjaldt, at pris ikke stod alene som konkurrenceparameter. Også en række underkriterier, herunder design og æstetik, vedligeholdelsesomkostninger og solcellernes effektivitet, talte med i den samlede bedømmelse. Besvarelserne af underkriterierne og dermed fremlæggelsen af det produktionsklare projekt blev præsenteret for Vejdirektoratet i en skriftlig fremstilling.
DAV NORDIC har sammen med den førende entreprenør indenfor solceller, Solar Polaris vundet projektet med deres valg af en vedligeholdelsesfri og harmonisk konstruktion i stål.
Det har været et vigtigt arkitektonisk grundlag for parterne at designe en konstruktion, der fremhæver og komplimenterer funktionaliteten af, at overdækningen står på en ladepark.
Solcellerne er derfor ikke blot en del af konstruktionen, men er blevet integreret til en synlig og funktionel del af overdækningen, idet de udgør den afsluttende tagfunktion. Solcellerne er synlige, både på afstand af overdækning og mens man opholder sig under overdækningen.
Selve konstruktionen af overdækning er udført som en galvaniseret stål-konstruktion i Y-form. Formsproget har fokus på rene linjer og en underspillet lethed, således at konstruktionen fremstår harmonisk og rolig.
Høj effektivitet af kvalitets solceller
Som et primært design-element i overdækningen findes taget af solcellepaneler. Panelerne er opbygget af to lag hærdet glas (2 mm tykt) med selve solcellerne imellem. Det færdige produkt er dermed sidestillet med sikkerhedsglas – og velegnet til tagkonstruktion.
Taget er hævet 5 cm fra den øvrige konstruktion, hvilket giver indtrykket af, at taget er en svævende aura. Hermed bliver taget, med solcellepanelernes mørke farve en raffineret og elegant top og afslutning. til den mere industrielle bærende konstruktion.
På alle 4 ladeparker etableres i alt 1.570 m2 solceller, hvilket tilsvarer at den tilbudte løsning forventes at levere anslået 5,5 mio. kWh for 20 år.
De første ladeparker står færdige først i det nye år
Ifølge projektets tidsplan vil danske el-bilsbrugere allerede i det nye år 2023 kunne tanke el på deres biler på de første pladser. Det betyder også, at DAV NORDIC allerede ved udgangen af oktober måned 2022 allerede har igangsat projektet. Første faser af projektet er gennemført idet detailprojektering fulgte som en del af tilbudsfasen. DAV NORDIC arbejder videre i produktionsfasen. Opsætning og montage bliver altså aktiviteter henover den kommende vinter.