En enkelt absorberende støjskærmskassette er opbygget således, at den ene side er i et solidt materiale, der er en kerne af isolering og den anden side er med en åben overflade der lader lyden trænge ind i isoleringen, som absorberer lyden.
Enkeltsidet absorberende støjskærm er god ved støjkilde fra én vinkel
Anvendelsesområdet for en støjskærm med enkeltsidet absorption vil typisk være områder og miljøer, hvor støjkilden kun rammer én side og det område, der ligger bagved støjskærmen ikke er støjende.
Det kunne fx være langs jernbaner eller vejstrækninger, hvor der ikke findes beboelse tæt bagved støjskærmen.
Akustisk forståelse:
Det er ikke kun isoleringskernen, der absorberer støjen. Der er skal også være et hårdt materiale, der stopper lyden fra ift. at passere igennem støjskærmen. Dette er den reflekterende bagsides funktion.