Første spadestik på ny støjskærm blev markeret sammen med transportminister Thomas Danielsen, erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester i Rødovre Kommune, Britt Jensen.
Du er her: Forside -> Nyheder -> Støjreducerende løsninger -> Borgere i Rødovre Kommune får snart dæmpet støjen fra Motorring 3
Rødovre, onsdag den 30. oktober 2024 — I dag tog transportminister Thomas Danielsen, erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester i Rødovre Kommune, Britt Jensen, første spadestik på opførelsen af en ny støjskærm langs Motorring 3 i Rødovre, som Vejdirektoratet er gået i gang med at anlægge. DAV NORDIC er hovedentreprenør på opgaven med Brdr. K. Hansen, Stub & Gren samt Systemafspærring som underentreprenører. ISC Rådgivende Ingeniører A/S er rådgiver på projektet.
Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lave støjreducerende tiltag. Jeg er utrolig glad for, at dette projekt er kommet op og stå. Jeg glæder mig til at tage et lille spadestik, som gør en stor forskel. Transportminister Thomas Danielsen(udtalelse til Vejdirektoratet)
Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lave støjreducerende tiltag. Jeg er utrolig glad for, at dette projekt er kommet op og stå. Jeg glæder mig til at tage et lille spadestik, som gør en stor forskel.
Transportminister Thomas Danielsen(udtalelse til Vejdirektoratet)
Dagen er længe ventet for de mange borgere i Rødovre Kommune, hvor de dagligt er plaget af støjen fra motorvejen, der flere steder løber tæt langs mange boliger i boligområdet bag Vestvolden langs Korsdalsvej mellem Nørregårdsvej og Rødovre Parkvej i Rødovre Kommune. Støjskærmen bliver placeret op mod Vestvolden, som er en stor fredet vold.
Britt Jensen, Borgmester i Rødovre Kommune, udtalte sidste år, at støjen har stor betydning for sundhed og trivsel for kommunes borgere og henviser til, at forskning dokumenterer, at trafikstøj øger risikoen for en række sygdomme.
Med den nye 6 meter høje støjskærm, der dækker en strækning på mere end 2 kilometer kommer borgerne til at opleve en markant reducering af støj fra motorvejen. De 9 boliger, der ligger tættest på vejen vil få en reduktion på mere end 6 dB og knap 700 boliger vil få en hørbar reduktion af støjen.
Til dagens arrangement omkring første spadestik, har beboerne i de nærliggende boligområder haft mulighed for at blive klogere på projektet og den nye støjskærm og dets betydning for netop dem. Der var taler fra både transportministeren og erhvervsministeren samt deres borgmester, og derudover har de været på en samlet gåtur til byggepladsen ved motorvejen, hvor Projektleder Mette Aakær Møller fortalte om status på projektet. Dagen sluttede med det første spadestik.
Projektteamet hos DAV NORDIC og CEO, Ulrik Toft Marcussen, deltog også i arrangementet og nu, hvor første spadestik til den nye støjskærm er taget, begynder arbejdet med etableringen af støjskærmen.
DAV NORDIC har projekteret med en lydabsorberende skærm, der skal opfange den generende støj med en åben overflade, der absorberer lyden i det bagvedliggende materiale, som af en kerne af isolering. Denne type af støjskærm anvendes typisk i en situation, som ved Rødovre, hvor der er et ønske om at reducere lyden fra trafikken.
Skærmen er delt på tværs med 3 nuancer i det grønne, og der kommer træespalier på begge sider i 2,1 meters højde.
Arbejdet forventes afsluttet i foråret 2025. Læs mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside.
Efter den indledende proces med at få etableret byggepladsen og omlægge trafikken, glæder vi os til at komme i gang med den egentlige opsætning af støjskærmen. Det er en høj støjskærm på 6 meter, som bliver 2040 meter lang og består af knap 400 tons stål. Det er et spændende projekt, som vil få markant betydning for de borgere, der bor i nærheden af motorring 3 i Rødovre. Det er vi glade for at bidrage til. Philip Kai Lytjohan, Projektleder hos DAV NORDIC
Efter den indledende proces med at få etableret byggepladsen og omlægge trafikken, glæder vi os til at komme i gang med den egentlige opsætning af støjskærmen. Det er en høj støjskærm på 6 meter, som bliver 2040 meter lang og består af knap 400 tons stål. Det er et spændende projekt, som vil få markant betydning for de borgere, der bor i nærheden af motorring 3 i Rødovre. Det er vi glade for at bidrage til.
Philip Kai Lytjohan, Projektleder hos DAV NORDIC
For forespørgsler om tilbud, ordrer eller produktspecifikke spørgsmål, er du velkommen til atkontakte os. Vores team er altid klar til at hjælpe dig med dine behov.
Læs mere om støjskærme