Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Hvorfor er aluminiumsmaster bæredygtige?

​Af Emil Mortensen

​Afdelingsleder, Master

​Hvornår giver det egentlig mening at bruge aluminiumsmaster? Hvilke krav bør vi stille til masterne, og hvilke fordele kan vi få ud af disse krav? Ikke mindst får man lyst at spørge; kan masterne genanvendes? Få svar på det og meget mere i artiklen herunder.

Master langs de danske veje

Vi mener at masten er det vigtigste designelement på vejen, da den altid findes i øjenhøjde. Andre mener at masterne er et nødvendigt onde for at få belysningsarmaturer, signallanterner og tavler placeret i den korrekte afstand til terræn. Lige meget, hvordan man ser på det, er masterne en fast del af inventaret på de danske veje.

De seneste år har foregået store udskiftninger af ældre anlæg af træ- eller gittermaster. De nye master der monteres, er hovedsageligt af stål eller aluminium. De er oftest overfladebehandlet med enten galvanisering (stål) eller anodisering (aluminium). Med det udgangspunkt, taler artiklen ind i en række tekniske aspekter for disse to poler. 

Cirkulær økonomi

Fokus på cirkulær økonomi er kommet for blive. Det øgede politiske fokus bør øge efterspørgslen af genanvendelige løsninger.

Når vi kigger på cirkulær økonomi, kommer termen  ”cradle to cradle” (vugge til vugge), der beskriver hele processen fra fremstillingen og frem til fremstillingen af affaldet efter endt brugsperiode frem. Udtrykket var tidligere benævnt vugge til grav, hvor genanvendelsen ikke var tænkt ind i billedet. En stor del af tanken om cirkulær økonomi er at genbruge de ressourcer vi har, samt mindske spild og udledninger i processen.

Både stål og aluminium kan genanvendes. Genanvendelsen kræver ved aluminium kun 5% af energien set i forhold til fremstilling på bauxit, hvor stål kræver 25% i forhold til fremstilling på jernmalm. Denne mærkbare forskel gør, at 75% af alt aluminium, der er produceret siden materialets opfindelse, stadig er i brug i dag.

Råmaterialerne

Stål udvindes af jernmalm og gennemgår en proces hvor det blandt andet varmes op til ca. 1.700 grader for at få ilten ud af malmen. Efter stålet er produceret bliver det som oftest galvaniseret i et kar med 375 grader flydende zink.

Aluminium, der udvindes af bauxit, gennemgår derefter elektrolyse og varmes i processen op til ca. 650 grader. Efter aluminium er produceret kan den anodiseres for at forlænge levetiden. Anodiseringsprocessen forgår elektrolytisk i et surt bad mellem 30-50 grader. Anodisering forstærker det naturlige oxidlag lag der er i aluminium og får samtidig materialet til at ændre udseende. I anodiseringsprocessen kan der vælges mellem mange forskellige farver og udtryk.

På billedet ses til venstre en naturanodiseret overflade og til en højre en rå børstet overflade. Naturanodisering er den mest brugte anodisering farve til master.

Naturanodiseret overflade (tv) og rå børstet profil (th)  

​Co2 aftrykket af de to forskellige processer er ikke noget, der findes helt konkrete tal på, da det afhænger meget af processen, energikilden til opvarmning/elektrolysen, legeringen m.m. Flere kilder peger på at 1 kg. stål udleder omkring 1 kg. Co2, hvor 1 kg. aluminium udleder ca. 2 kg. Co2. Det er dog vigtigt, under sammenligningen at bemærke, at aluminium vejer ca. en tredjedel af stål. Da materiale egenskaberne dog gør, at aluminium skal have mere godstykkelse (for at opnå samme styrke som stål), kan man regne med ca. samme udledning ved produktion af en stål- og aluminiumsmast. Den positive forskel ligger i muligheden for genanvendelsen, samt energiforbruget til overfladebehandlingen.

Korrosion

For at sikre masterne mod korrosion får de ofte en korrosionsbeskyttelse. Stål bliver galvaniseret, hvor aluminium anodiseres.

Ligesom stål fremstilles i forskellige styrkeklasser, hvor S235 og S355 er de mest brugte, så kan aluminium fås i mange forskellige legeringer. Der er stor forskel på korrosionsbestandigheden i de forskellige legeringer (sammensætninger) af aluminium.

Aluminium bliver, fejlagtigt, ofte skåret over en kam, selvom nogle legeringer er designet til at holde over 50 år i saltvand, og andre kun er til indendørs brug. Legeringerne skal derfor nøje udvælges til den givne opgave. Ved valg af legering er de væsentligste parametre korrosion, styrke og pris.

Derudover skal det tjekkes at legeringen kan modtage anodisering. Det ikke er alle legeringer, hvor det er muligt. Flere legeringer af aluminium har ikke behov for en anodisering, for opretholdning af levetiden i det opstillede miljø.

De fleste master er lavet af aluminium i 6000 serien, som også er brugt meget af byggebranchen. Flere legeringer i 6000 serien har dokumenteret levetid på min. 25 år uden brug af anodisering. Alligevel benyttes de fleste master med en anodiseret overflade i Danmark, da man ønsker en ekstra korrosionsbeskyttelse.

Det kritiske korrosionsområde ved både stål-og aluminiummaster er ved terræn overkant. Ved terræn ser man ofte aluminium er behandlet med tape, plast, bitumen eller lignende for at forstærke korrosionsmodstandsevnen, hvor det findes mest nødvendigt.

En svensk rapport har tidligere peget på problemer med aluminium og korrosion ved terræn hvor der spredes vejsalt. Rapporten blev lavet da Trafik Verket i Sverige oplevede master, der korroderede ved terræn og til sidst væltede pga. af korrosionen. De testede master var af anden aluminiumslegering end de der primært bruges i Danmark (AW6060, AW6063 og AW6005). Derudover var masten ikke behandlet ved terræn.

Brugen af aluminiumsmaster til vejbelysning startede i Danmark omkring år 2000, hvor vejdirektoratet lancerede MILEWIDE masten. I de første mange år blev masterne kun anodiseret og ikke behandlet i bunden. Masterne står mange stedet i Danmark og flere har stået der i snart 20 år. Der har endnu ikke været problemer med korrosion på disse master lavet af AW6005A legeringen. Ved valg af den korrekte legering er det DAV NORDICs påstand, at det ikke er nødvendigt med en ekstra korrosionsbeskyttelse ved terræn. Korrosionsbeskyttelsen ved terræn skal ses som en ekstra forsikring.

Der findes forskellige opslag, hvor modstandsdygtigheden for en given legering er opgivet i forskellige miljøer. 

​Aluminiumsmaster​

​+ Genanvendelig materiale (5%      energiforbrug)

+ Lavere vægt (nemmere håndtering)

+ Eftergivelig som standard materialegenskab 

+ Pænere overflade til lakering

+ Mulighed for anodisering i forskellige farver

+ Ingen svejsninger

÷ Prisniveauet er stadig højere end en stålmast.

÷ Korrosion hvis der ikke vælges korrekt legering

​Stålmaster

+ Prisen

+ Nem tilgængelighed

+ Stærkere materiale = mindre godstykkelse

÷ Skal galvaniseres

÷ Udleder 25% af energiforbruget ved genanvendelsen

Hvilke krav bør stilles?

Aluminium kom frem for ca. 50-60 år siden, og har været i fremgang siden da. Branchen har været mere agil og tilpasset sig markedet løbende. Genanvendelsen er en af de ting, der har været opmærksomhed på i en stor del af forløbet. I dag er genanvendt aluminium en gængs vare, og derfor en variant, der nemt kan stilles som krav ved fx indkøb af master. Prisen på genanvendt aluminium er ikke væsentligt højere end prisen på ny-fremstillet, hvorfor flere producenter bruger det som deres standard materiale.

Stålet har været her længere tid, og har ikke på samme måde formået at gøre det let gennemskueligt om der benyttes genbrugsmateriale. Der er derfor ikke på samme måde adgang til standard produkter lavet af genbrugsstål. Kravet til genanvendeligt stål er lige nu et sværere krav at leve op til.

Eftergivelighed

Der findes både eftergivelige stål- og aluminiumsmaster. Materialeegenskaberne fra aluminium gør at de primært er bliver brugt som eftergivelige. Stålets styrke er væsentlig højere end styrken i aluminium, hvilket gør en stålmast i flere tilfælde skal konstrueres på en måde så den bliver blødere for at undgå piskesmældseffekt.

De fleste aluminiumsmaster, der er konstrueret som en standard lysmast uden hensynstagen til eftergivelighed vil opføre som en NE (non energy absorbing) eftergivelig mast under en crashtest. En eftergivelig aluminiumsmast, vil derfor i de fleste tilfælde blot være en standard mast for producenten. Flere er endda godkendt eftergivelig, blot ved nedgravning (uden fundament).

Pris

I takt med at efterspørgslen er steget på aluminiumsmaster er prisen samtidig kommet nærmere stålmaster. Prisen på en aluminiumsmast er de senere år faldet. Prisen nærmer sig hinanden, hvis antallet sammenlignes lige. Prisen for en almindelig 4-6 meter mast til nedgravning er, alt efter antal, ca. 30-35 % højere, hvis den vælges i aluminium fremfor stål. Det forventes ikke, at en aluminiumsmaster kommer ned på et lavere niveau end i dag - da processerne både ved udvinding og produktion af aluminium er intensivt optimeret gennem flere år.

​Konklusion

  • Det er muligt at stille krav til brugen af genanvendt aluminium fx via. ”cradle to cradle” certifikat (min. niveau silver).
  • Korrosion er ikke et problem, hvis der vælges korrekt legering af aluminium.
  • ​Det anbefales at give aluminiumsmasterne en behandling ved terræn for at øge levetiden.
  • Prisen på en standard aluminiumsmast er stadig højere end stål, men prisforskellen er lige nu mindre end tidligere.

Kildeangivelse: 

http://alu.dk/wp-content/uploads/2017/05/EA_recycling-brochure-2015-DK-v3.pdf

https://celsa-steelservice.dk/kvalitet-og-miljo/baeredygtig-produktion/​

se alu-master

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".