Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Normgrundlag​

​EN 1317 er en Europæisk norm, der definerer test og certificeringsprocedurer for broautoværn, vejautoværn samt midlertidigt trafikværn. EN 1317 fastslår hvilke test, et produkt skal gennemgå for at blive klassificeret til en bestemt funktionsklasse, og hvad sikkerhedsniveauerne (ASI, W, WI, etc.) er.

​Styrkeniveauet angiver systemets evne til at tilbageholde køretøjet ved påkørsel. Hvert styrkeniveau er defineret på baggrund af påkørselstests, som systemet skal kunne modstå. Et nyt system skal mindst testes to gange. En gang med et let køretøj for at fastslå hårdheden af påkørslen og en gang med et tungere køretøj for at fastslå den maksimale energi, systemet kan modstå. Styrkeklasserne er klassificerede i henhold til påkørsel med det tungeste køretøj.

Ud fra resultaterne af påkørselstests bliver parametrene, som definerer systemets præstationer, kalkuleret.

Et system skal for at bestå påkørselstesten opfylde:

  • ​Systemet skal tilbageholde og tilbagekaste køretøjet på en kontrolleret måde
  • ​Enkeltdele fra systemet må ikke gennemtrænge køretøjets kabine
  • ​Deformering af eller indtrængen i kabinen, der kan forårsage alvorlige skader, tillades ikke
  • ​Køretøjets tyngdepunkt må ikke krydse centerlinjen af det deformerede system
  • ​Køretøjet må ikke rulle rundt - herunder rulle om på siden, under eller efter påkørslen. Dog er ”rolling pitching and yawing” acceptabel
  • ​For tests udført med tunge køretøjer må max. 5 % af ballastens masse blive løsrevet eller blive delt, indtil køretøjet står stille.
  • ​Efter påkørsel af vej- eller broautoværn må køretøjet, når det kastes tilbage, ikke krydse en linje parallelt med systemets oprindelige centerlinje. Se illustration nedenfor.

​Det er op til de nationale regulativer at definere styrkeklasserne, som skal bruges i de forskellige situationer efter de kriterier (type af trafik, hastighedsgrænser, tilstedeværelse af farer mv.), der er.​

NB: Test TB11 og TB 32 er designet til at verificere, at systemets styrkeniveau er kompatibelt med sikkerheden for køretøjets passagerer.

Kilde: European Union Road Federation – www.erf.be​​

EN 1317 Styrkeniveauer Containment Level

EN 1317 Arbejdsbredde (Normalised Working Width)

Arbejdsbredden er en målestok for deformation af systemet ved påkørsel.

Det er sædvanligvis betragtet som hovedparameteret, når der skal beregnes det nødvendige frie område bag systemet, der gør at systemet kan virke korrekt.

Arbejdsbredden er beregnet som den maksimale afstand fra systemets forside inden påkørsel til den maksimale deformering af systemets hovedkomponenter efter påkørsel med et tungere køretøj.

Arbejdsbredden er opdelt i 8 klasser fra W1 til W8 i henhold til den stigende deformering af systemet.​

Nedenstående tabel angiver en oversigt over de forskellige arbejdsbredde-klasser og deres tilsvarende værdier i meter.

Det er op til de nationale regulativer at definere kriterierne, som designerne af vejene skal følge for at vælge den bedst egnede breddeklasse til den konkrete vej.

Kilde: European Union Road Federation – www.erf.be​​

EN 1317 Dynamisk udbøjning (Normalised Dynamic Deflection)

​Dynamisk udbøjning er det andet parameter til at evaluere systemets deformation ved påkørsel, og det er beregnet som afstanden mellem systemets forside inden påkørsel og dets maksimale forskydning efter påkørsel. Den dynamiske udbøjning måles i meter.

På nedenstående billede ses definitionen på dynamisk udbøjning.

Det er op til de nationale regulativer at definere kriterierne, som designerne af vejene skal følge, for at kunne vælge den maksimale dynamiske udbøjning til en konkret vejside.

Kilde: European Union Road Federation – www.erf.be

EN 1317 Skadeniveauer (Impact Severity level)

​Impact Severity er et indeks, der bruges til at vurdere graden af skader ved påkørsel af et testet system baseret på resultaterne af de forskellige parametre.

Indekset er inddelt i tre klasser: A , B og C og beskriver den påvirkning bilens passagerer udsættes for ved påkørsel. Klasse A yder højeste sikkerhed for passagererne.

Impact Severity beregnes ved de to komponenter: Acceleration Severity Index og Theoretical Head Impact Velocity.

Acceleration Severity Index og Theoretical Head Impact Velocity

Acceleration Severity Index (ASI) er sandsynligvis hovedparameter for beregning af Impact Severity og beregnes ved at placere et accelerometer i midten af køretøjets masse og måle kraften ved køretøjets påkørsel af systemet. ASI er beregnet i hele påkørselstiden, og dets maksværdi bliver brugt til at evaluere sværhedsgraden af påkørslen.​

​Theoretical Head Impact Velocity (THIV) er blevet udviklet til at vurdere skader på passagerer ved påkørsel af et system. Passagerer vurderes som værende et frit bevægeligt objekt (hoved), der når bilen ændrer hastighed ved påkørsel at et system forsætter, indtil det rammer en overflade i køretøjets interiør.

Nedenstående tabel viser de forskellige niveauer/klasser samt ASI og THIV tilladte værdier.

EN 1317 Omdirigering (Redirection)

​Omdirigering er et udtryk for et systems evne til at tilbagesende et køretøj til vejen på en kontrolleret måde efter påkørsel.

Dette ses på illustrationen til højre.​

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".