Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Vejdirektoratet skærme​

​Transparent skærm

Støjskærmstype 1A er en transparent støjskærm designet til at modstå vejens hårde miljø. Skærmen opsættes typisk langs motorveje og motortrafikveje i byområder og kan med fordel anvendes langs vejstrækninger hvor vejens naboer stiller krav til udsyn og lysindfald. Skærmtypen kan anvendes ved en faktisk skærmhøjde på op til 4,0 meter.​

Støjskærmens opbygning

Skærmtypen udføres med præfabrikerede bærende betonskørter der monteres på fundamenter designet af entreprenøren.

Betonskørterne udføres med modulafstande som er delelige med 0,70 meter f.eks. 3,50 meter eller 4,90 meter.

På betonskørterne monteres lodretstående rektangulære aluminiumssøjler med en indbyrdes modulafstand på 700 mm. Søjlerne monteres til betonskørterne med 2 stk. M16 bolte/gevindstænger med en fastlagt indbyrdes afstand på 500 mm. Imellem de lodretstående søjler fastgøres transparente støjskærmskassetter.

De transparente støjskærmskassetter udføres i en sådan dimension og tykkelse, at de med den fastlagte modulafstand kan modstå vindtryk og klimapåvirkninger samt således, at de akustiske krav til den samlede støjskærm efterleves.​

Transparent skærm med lameller

Støjskærmstype 2A er en transparent støjskærm designet til at modstå vejens hårde miljø. Skærmen opsættes typisk langs motorveje, motortrafikveje og hovedveje i land- og byområder. Skærmtypen kan med fordel anvendes, hvor vejens oversigtsforhold kræver udsyn eller hvor vejens naboer stiller særlige krav til udsyn og lysindfald. Et mix mellem støjskærmstype 2A og 2B er muligt.​

Støjskærm på landjord

Skærmtypen udføres med bærende stålsøjler af HEB, eller HEA profiler og monteres pr. 5,0 meter på fundamenter, dog undtaget i enderne, hvor modulbredden er 3,0 m.

På stålsøjlerne påsvejses fodplader, som monteres til de underliggende fundamenter ved hjælp af bolte-grupper. Fodplade og boltesamling etableres under terræn. Imellem stålsøjlerne monteres et præfabrikeret betonskørt efterfulgt af transparente elementer. På den færdigetablerede støjskærm monteres lameller på hhv. vej- og naboside.

Støjskærm på bygværk

Skærmtypen udføres med bærende stålsøjler af HEB, eller HEA profiler og monteres pr. 3,0 meter på monteringsbeslag designet af entreprenøren. Imellem stålsøjlerne monteres transparente elementer. På denne skærmtype monteres lameller på hhv. vej- og naboside på den færdigetablerede støjskærm​

Lydabsorberende skærm med lameller

Støjskærmstype 2B er en lukket lydabsorberende støjskærm designet til at modstå vejens hårde miljø. Skærmen opsættes typisk langs motorveje, motortrafikveje og hovedveje i land- og byområder. Et mix mellem støjskærmstype 2A og 2B er muligt​

Støjskærm på landjord
Skærmtypen udføres med bærende stålsøjler af HEB, eller HEA profiler og monteres pr. 5,0 meter på fundamenter, dog undtaget i enderne, hvor modulbredden er 3,0 m. På stålsøjlerne påsvejses fodplader, som monteres til de underliggende fundamenter ved hjælp af boltegrupper. Fodplade og boltesamling etableres under terræn. Imellem stålsøjlerne monteres et præfabrikeret betonskørt efterfulgt af lukkede lydabsorberende støjskærmskassetter.

Støjskærm på bygværk
Skærmtypen udføres med bærende stålsøjler af HEB, eller HEA profiler og monteres pr. 3,0 meter på monteringsbeslag designet af entreprenøren. Imellem stålsøjlerne monteres lukkede lydabsorberende støjskærmskassetter.

På denne skærmtype monteres lameller på hhv. vej- og naboside på den færdigetablerede støjskærm.​