Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

DAV NORDIC leverer i 2014 ca. 1.800 meter personrækværk til 4 broer

DAV NORDIC leverer i 2014 ca. 1.800 meter personrækværk til 4 broer, som etableres i forbindelse med Aarhus Letbane. Rækværkerne leveres i 2 varianter, hvoraf det ene er et specialudviklet rækværk, som er designet af Cowi A/S.


Rækværkerne skal dels bruges til sikring af cyklister og fodgængere og dels til sikring af medarbejderne i forbindelse med bl.a. banearbejde på nødperroner. Projektet kræver stor præcision i både produktion og montage pga. de høje krav til tolerancerne i konstruktionen. Samtidig er koordineringen imellem DAV NORDIC og entreprenørerne meget vigtig, da de 400 kg tunge sektioner af rækværk skal løftes op på broerne, af de samme byggekraner, som bruges til mange andre formål på byggepladsen. For at sikre optimal drift på byggepladsen skal kranerne være tilgængelige, når rækværkerne skal monteres ca. 14 dage efter støbning af broerne, så de også kan fungere som sikkerhedsrækværk i forbindelse med færdiggørelsen af broerne.

Store entrepriser til flere entreprenører - godt samarbejde

Både JORTON A/S, Per Aarsleff A/S og Arkil Bro og Beton A/S har entrepriser i forbindelse med bygning af broerne. JORTON A/S har 2 broer af 75 m længde på entreprise 12, Herredsvej – Randers og Aarsleff har 1 bro på 350 m længde på samme entreprise. Formand John Bargisen udtaler om projektet: ”De første personrækværk blev monteret i uge 3, og det forløb rigtig godt. Vi samarbejder fint med DAV NORDIC og får det til at glide på pladsen. De store udfordringer ligger i at skulle afspærre trafikken, som vi kommer til at gøre over flere nætter i uge 4. Det kræver at alt klapper og forløber som planlagt, så vi kan nå det inden for den frist, hvor afspærringen er.”

Aarhus Letbane

Der etableres i alt 110 km letbane, hvoraf 12 kilometer etableres igennem Aarhus og de resterende ca. 100 kilometer etableres ved tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Letbanen får i alt 48 stoppesteder. Letbanens første etape etableres af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S, som ejes af Aarhus Kommune, Transportministeren og Region Midtjylland og forventes i drift i 2017.

​​

DAV NORDIC

DAV NORDIC er leverandør af trafiksikkerhed og er landsdækkende med hovedkontor i Silkeborg. Firmaet er mere end 80 år gammelt og har leveret en lang række trafiksikkerhedsløsninger til de danske veje igennem alle år.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".